Ifølge en ny undersøgelse fra Universitetet i Oslo er angst- og depression-symptomer hos voksne næsten tredoblet under COVID-19-pandemien. Talene fra Norge svarer til de fund, som FN præsenterede i sin rapport om mental sundhed onsdag den 13. maj.
Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) indikerer rapporter, at antallet af mennesker med angst og depression er steget i et antal lande.
COVID-19-pandemien har vist betydningen af at øge investeringerne i mentale sundhedsydelser. Ellers vil der være en massiv stigning i psykiske problemer i de kommende måneder.
“Pandemiens indvirkning på folks mentale sundhed er allerede meget foruroligende” sagde WHO’s generaldirektør Dr. Tedros Adhanom Ghebreyesus.
Tab af indkomst og arbejdsløshed styrker de allerede alvorlige konsekvenser af social isolering, frygt for infektion og tab af familiemedlemmer.
Forøgelse i antallet af selvmord
I Norge rapporterer selvmordshjælpeplanen “Kirkens SOS”, at de har modtaget dobbelt så mange opkald som før indførelsen af de strenge nationale foranstaltninger til at standse udbredelsen af COVID-19, ifølge den norske statsudsender, NRK.
I Sverige forbereder myndighederne sig på en meget øget mental sygdom på grund af COVID-19 i Stockholm. Selvmordslinjen “Mind” havde 16.000 opkald i marts 2019, i marts 2020 havde de 25.000 opkald.
”Vi tror, at risikoen for selvmord vil stige, især blandt mænd. Vi så dette under finanskrisen, og det er meget alvorligt. Det er vigtigt, at vi lykkes med at stoppe den økonomiske krise på samfundsniveau, så den ikke underminerer de sårbare grupper så hårdt” sagde Cecilia Magnusson-projektleder ved centret for epidemiologi og folkesundhed i Stockholm til avisen Dagens Nyheter.
Specifikke befolkningsgrupper er i særlig risiko for COVID-relateret psykologisk lidelse. Frontline-sundhedspersonale, der står over for store arbejdsbelastninger, beslutninger om liv eller død og infektionsrisiko er især berørt.
Børn og unge er også i fare, og det gælder også kvinder, især dem, der jonglerer med hjemmeskole, arbejde hjemmefra og husholdningsopgaver, ældre og mennesker med allerede eksisterende psykiske helbredsforhold.
For dem, der har overlevet COVID-19, er det ikke det eneste problem at genvinde fysisk helbred. I en svensk undersøgelse af patienter, der overlevede alvorlig akut respirationssvigt forårsaget af coronavirusinfektion, havde 43% af patienterne PTSD ved udskrivning. I den langsigtede opfølgning havde 24% af gruppen stadig PTSD.
En stigning i alkoholforbruget er et andet område, der er bekymret for psykiske sundhedseksperter. Statistikker fra Canada rapporterer, viser at 20% af 15-49-årige har øget deres alkoholforbrug under pandemien.
Psykiske sundhedsydelser er sat på standby
Såsom selvhjælpsgrupper til alkohol- og narkotikamisbrug, har på grund af pandamien ikke været i stand til at mødes i flere måneder. Stigningen i mennesker med behov for mental sundhed eller psykosocial støtte er steget af afbrydelsen af fysiske og mentale sundhedsydelser i mange lande. Fysiske besøg i psykiatri er faldet fra 5.000 til 3.000, men digitale besøg er steget fra 500 til 3.000 besøg pr. dag i Stockholm.
”Efter årtiers forsømmelse og underinvestering i mentale sundhedsydelser rammer COVID-19-pandemien nu familier og lokalsamfund med yderligere mental stress, sagde FN’s generalsekretær António Guterres i en videomeddelelse for at lancere politisk brief om mental sundhed.
”Selv når pandemien bringes under kontrol, vil sorg, angst og depression fortsat påvirke mennesker og samfund. Psykiske sundhedsydelser er en væsentlig del af alle regeringens svar på COVID-19. De skal udvides og finansieres fuldt ud.”
