A-Ø webstedsindeks

COVID 19 – lys for enden af den nordiske tunnel

De nordiske lande ser i forskellig grad et lys i slutningen af ​​den mørke tunnel i COVID-19. Skoler i Danmark er gradvist begyndt at åbne, begrænsningerne for rejser til og fra hovedstadsområdet i Finland er blevet ophævet, og nordmænd kan snart besøge deres “hytta.” På den anden side øger Sverige nogle begrænsninger.

Antallet af mennesker på hospitalet med COVID-19 er langsomt faldende i de lande, som har løsnet op for restriktioner siden slutningen af ​​marts, hvor antallet af sager, der har behov for intensiv pleje og ventilator, er inden for sundhedsvæsenets kapacitet.

Alle de nordiske lande har lagt vægt på fysisk afstand, håndvask, arbejde hjemmefra og andre WHO-anbefalinger. Dog har de fem lande usædvanligt haft en helt anden politik med hensyn til at tackle COVID-19.

Indtil videre har sundhedsvæsenet overlevet. Foto: Th.Thorkelsson / Landsspítali
Indtil videre har sundhedsvæsenet overlevet. Foto: Th.Thorkelsson / Landsspítali

Danmark var et af de første lande, der indførte lukningstiltag, som startede den 13. marts med lukning af grænser og offentlige steder, herunder skoler og restauranter. Norge fulgte hurtigt efter, skønt med lettere restriktioner på supermarkeder og restauranter, og satte grænsen til 500 ved sociale sammenkomster.

I modsætning til mange andre regeringer har den svenske regering stadig ikke indført mange restriktioner. De fleste arbejdspladser, butikker, barer og restauranter har været åbne, og børnene går stadig fysisk i skole, selvom gymnasiet og uddannelserne på universiteterne bliver afholdt med visse forbehold.

Regeringen har begrænset sociale sammenkomster til højst 50 mennesker i stedet for at forbyde. Yderligere restriktioner diskuteres, men den overordnede taktik i Sverige er baseret på hver enkelt persons ansvar. Der har været anbefalet at ikke besøge ældre og ikke rejse inden for landet.

I Norge fik befolkningen ingen mulighed, sådanne rejser blev forbudt, inklusive besøg i “hytta”. Cirka halvdelen af ​​alle nordmænd har adgang til en sådan feriehytte enten ved havet. Da “hytta” har en så markant plads i norsk kultur, var “hytta-forbuddet” en symbolsk handling, og det samme er ophævelsen af ​​forbuddet fra 20. april.

Børnehaver og folkeskoler i Norge åbner i slutningen af ​​april, men der skal følges forholdsregler. Planen er, at alle elever kan vende tilbage til skolen inden sommerferien.

Dette betyder ikke, at alle foranstaltninger vil forsvinde, langt fra. I Norge fortsætter den sociale afstand på to meter, og grupper på mere end 5 personer er ikke tilladt. Virksomheder som frisører og kiropraktorer åbner muligvis i slutningen af ​​april. Men kulturelle og sportsbegivenheder er forbudt indtil 15. juni 2020. Det betyder, at de traditionelle 17. maj-parader annulleres.

Begrænsningerne for rejser til og fra Uusimaa, den mest folkerige region i Finland, inklusive Helsinki, er blevet ophævet, men befolkningen opfordres til at undgå unødige rejser for eksempel til deres sommerhuse. Imidlertid planlægger regeringen at fortsætte restriktioner som lukning af skoler, barer og restauranter i mindst en måned. Restriktionerne har bremset epidemien, men regeringen ser ingen grund til at løsne restriktionerne foreløbig.

Det er mere realistisk, at islændere kan fejre deres nationaldag, nøjagtigt en måned senere, den 17. juni. Øboernes politik har fulgt det svenske eksempel på at regne med individuelt ansvar og begrænsede lukninger af skoler, barer og restauranter. Virkningerne har imidlertid været virtuel lukning af økonomien, på et frivilligt basis.

Testning, sporing og aggressiv brug af isolering og karantæne er hvor den islandske model adskiller sig fra de andre nordiske lande, med undtagelse af Norge, med 10% af den allerede testede befolkning. Gradvis åbning af skoler og ophævelse af et begrænset antal restriktioner fra d. 4. maj. kan læses mere om her.

Den nationale universitetshospital i Reykjavík. Foto: Th.Thorkelsson / Landsspítali
Den nationale universitetshospital i Reykjavík. Foto: Th.Thorkelsson / Landsspítali

Norge og Danmark har også brugt testning mere end Sverige og Finland, men den store forskel mellem Island og Norge på den ene side og de resterende lande er den fortsatte sporing af infektioner og efterfølgende karantæne af inficerede mennesker.

De nordiske landes forskellige tilgange vil bestemt blive genstand for intensiv forskning, men ifølge Asbjörn Goul Andersen Ph.d. studerende på Frischsenteret i Oslo er det for tidligt at fortælle, hvis politik har været den mest effektive. Finland har den laveste dødsrate på 18 pr. 1 million efterfulgt af Island (23) Norge (28), Danmark (55) og endelig Sverige (132).

Verdenssundhedsorganisationen WHO opfordrer regeringer og sundhedsmyndigheder til at overveje en sikker overgang gennem en gradvis ændring af foranstaltninger. På en pressekonference i København torsdag (16. april) opfordrede Verdenssundhedsorganisationens regionale direktør for Europa, dr. Hans Kluge, til, at der kun tages skridt til at lette restriktioner, hvis beviser viser, at Covid-19-transmissionen er inden for et kontrolleret omfang som passer indenfor sundhedssystemet, herunder hospitaler, som er på plads til at identificere, isolere, teste, spore smittepersoner og karantæne dem.

Der skal være en forsigtighed, ikke mindst i ældreplejehjem, og der må fortsættes med at have en fysisk distancering, for ikke at nævne håndvask.

”Når vi overvejer overgangen til et normalt samfund som før, må vi erkende, at der ikke er nogen hurtige sejre. Kompleksitet og usikkerhed ligger foran. Der er ikke noget hurtigt spor tilbage til det normale, ”siger dr. Kluge.

Seneste nyt

Generalsekretærens udtalelse om COVID-19