5.10.2016 – ”God eftermiddag fra #Aleppo Jeg læser for at glemme krigen,” tweeter Bana Alabed, som kun var tre år gammel, da krigen kom til hendes hjemby tilbage i 2012.
Bana har kun meget få minder fra før krigen, og hun har tilbragt det meste af sit liv omgivet af sult, død og umenneskelighed, hvilket også er det, hun har valgt at tweete om for at få verdens opmærksomhed i håbet om fred, eller i det mindste nødhjælp.
Banas Twitter-profil, som siden lanceringen den 24. september 2016 allerede har fået mere end 52.000 følgere og med konstant nytilkomne, dokumenterer med hjælp fra Fatemah (Banas mor) massakrerne fra Syriens krig, tab af kære venner og den konstante følelse af frygt – alt sammen ud fra et barns synspunkt.
Banas online historie begyndte omkring det tidspunkt, hvor den en uge lange syriske våbenhvile mislykkedes, da russiske eller syriske fly bombede en Syrisk-Arabisk Røde Halvmåne-nødhjælpskonvoj. Siden da har den syriske og russiske regering på chokerende og vedholdende vis fortsat deres luftangreb, vilkårlige bombninger og beskydninger af oprørsområderne i Aleppo.
Således med den østlige halvdel af Aleppo atter under belejring af regimets styrker og udenlandske korrespondenter ude af stand til at rapportere fra området, giver øjenvidneberetninger som Banas en unik og værdifuld indsigt ind i livet i den hærgede by. En by hvor 275.000 mennesker anslås at være belejret og fanget uden mad og rent vand, som Bana fortæller i et tweet, hvor hun taler til hele verdens samvittighed: ”Kære verden, vi løber tør for mad, hospitaler. Kære verden, hvordan kan I se på dette uberørte?”
Imens luftangreb fortsætter med at destruere Aleppo, og angreb mod hospitaler og nødhjælpsorganisationer er blevet normen, tweeter Banas mor, Fatemah: ”#Aleppo-hospitalet er igen i dag blevet bombet, imens det bliver repareret, kære verden, hvor skal vi gå hen, når mine børn kommer til skade?”
Også skoler er blevet målrettet, herunder Banas skole, hvilket har tvunget hende til at slutte sig til de 7 millioner andre syriske børn udenfor uddannelse.
”Vi er nu mere tilbøjelige til at se børn blive trukket ud af ruinerne eller blive behandlet på gulvet i et hospital end siddende på skolebænken,” siger Nick Finney, Red Barnets landsdirektør for det nordvestlige Syrien.
Bana, som ønsker at blive lærer ligesom sin mor, bliver nu hjemmeundervist af moren, men hun er bange for, at hun ikke vil leve længe nok til at se det ske: ”Please, stop med at dræbe os,” tweeter hun, ”Jeg har brug for fred for at bliver lærer. Denne krig dræber min drøm.”
Mens Bana og hendes familie efterhånden er blevet bekendt med angrebene over de sidste fire år, har angrebene aldrig været så nådesløse. FN’s bistandschef, Stephen O’Brien, advarer også om, at ”tiden er ved at løbe ud for at beskytte dem, der er fanget i det østlige Aleppo,” og han tilføjer, at borgerne i Aleppo ”har brug for, at vi gør en hurtig indsats for at bringe en ende til deres levende helvede” – som humanister er vi forpligtet til at hjælpe alle dem, der er fanget i denne uforståelige humanitære katastrofe.
Du kan vise din solidaritet og bidrage til at skabe opmærksomhed omkring Banas historie ved at følge hendes Twitter-konto: @AlabedBana eller bruge hashtagget: #SaveAleppo.
