Hamda Cali, en aktivist, sygeplejerske og jordmoder fra Somaliland, har sine yngre søster og kusiner i tankerne, når hun træner sundhedsarbejdere i at forhindre omskæring af piger og kvinder.
”Jeg har en lillesøster på 15 år og to kusiner på 13 og 15, som er uberørte,” fortæller hun og uddyber: ”De er ikke blevet omskåret – jeg forhindrede, at det skete.”
Omskæring af piger og kvinder er en krænkelse af deres ret til sundhed, sikkerhed, integritet og deres ret til at være fri fra tortur og ondsindet, umenneskelige og nedværdigende behandling. Det kan endda komme i konflikt med deres ret til liv, da proceduren kan slå dem ihjel.
Flere end 200 millioner nulevende piger og kvinder har haft deres kønsorganer lemlæstet. De kommer særligt fra lande i Afrika, Mellemøsten og Asien, hvor omskæring af piger er udbredt. De er typisk piger i alderen 0-15 år, der bliver udsat for indgrebet.
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) tilskriver sundhedsarbejdere – så som Hamda Cali – en afgørende rolle i arbejdet med at sætte en stopper for omskæring samt at sikre, at de der allerede er blevet lemlæstet, får adgang til kvalitetsbehandling.
Den 6. februar er det den internationale dag for nultolerance over for omskæring af piger og kvinder.
Lemlæstelse af de kvindelige kønsorganer
Omskæring af piger og kvinder kaldes på engelsk female genital mutilation og forkortes FGM. Det er indgreb, som indebærer hel eller delvis fjernelse af kvinders eller pigers ydre kønsorganer og/eller andre lemlæstelser af de kvindelige kønsorganer, hvor der ikke er nogen medicinsk grund til at foretage indgrebet.
Der findes forskellige omfang af og former for omskæring af de kvindelige kønsorganer. Det tæller blandt andet hel eller delvis fjernelse af klitorishovedet; af forhuden, der dækker klitorishovedet; af de små kønslæber (labia minora); og/eller af de store kønslæber (labia majora). FGM betegner også infibulation, hvor skedeåbningen forsnævres eller syes sammen ved at skære og sy i de små og/eller store kønslæber. Andre former for lemlæstelse så som at pierce, snitte eller brændemærke pigers kønsorganer betragtes ligeledes som FGM.
Udtryk for en grundlæggende ulighed mellem kønnene
I tillæg til de potentielt livstruende komplikationer, som omskæring af de kvindelige kønsorganer kan have, kan indgrebet også medføre seksuelle problemer så som smerte ved penetrering og nedsat nydelse ved samleje. Indgrebet er ofte motiveret af kønsdiskriminerende syn på, hvad der opfattes som anstændig seksuel adfærd. Det har til formål at sænke kvindens libido og dermed sikre, at hun er jomfru forud for ægteskab, og at hun ikke vil være sin partner utro. Særligt infibulation har til formål at gøre penetration smerteligt for kviden og dermed modvirke, at hun har udenomsægteskabelig sex.
FGM er en ekstrem form for diskrimination mod kvinder, og det er udtryk for en grundlæggende ulighed mellem kønnene. Covid-19-pandemien har besværliggjort arbejdet med at fremme ligestilling, og der er tegn på, at kvinder i stigende grad krænkes på deres grundlæggende rettigheder. Det gælder også kvinders adgang til seksuelle og reproduktive rettigheder og sundhedspleje, herunder FGM-forebyggelse og -behandling, der er besværliggjort af samfundsnedlukningerne. Og den belastningsophobning, som sundhedssektorerne oplever kan resultere i en mindsket årvågenhed hos lokale myndigheder i lande, hvor omskæring af de kvindelige kønsorganer er forbudt.
”Lad os få det helt på det rene: omskæring af de kvindelige kønsorganer er en menneskerettighedskrænkelse og det tjener ikke noget medicinsk formål,” sagde WHO-generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus, i anledning af den internationale dag for nultolerance over for omskæring af piger og kvinde.
En ny tilgang
”Vi skal stoppe FGM, og vi skal sikre, at ingen sundhedsarbejder foretager indgrebet,” tilføjede WHO-generaldirektøren.
Det er i mange tilfælde sundhedsarbejdere, der foretager FGM-indgrebet, fordi det forventes, at lemlæstelsen vil være mere sikker. Mens WHO på det kraftigste opfordrer sundhedsarbejdere til at nægte at foretage indgrebet, anerkender organisationen også deres afgørende rolle i at bekæmpe brugen af omskæring af piger frem mod 2030. Sundhedsarbejdere er ligeledes vigtige for at sikre, at de, der allerede er blevet lemlæstet, får adgang til kvalitetsbehandling.
Forebyggende pleje og person-fokuseret kommunikation er afgørende led i WHO’s nye tilgang.
Sygeplejersker og jordmødre i lande, hvor omskæring af piger er udbredt – så som Hamda Cali fra Somaliland – besidder en vigtig dobbeltviden på området. På deres arbejde er de vidner til de omfattende psykologiske og fysiologiske konsekvenser, som indgrebet har for piger og kvinder. Som en del af lokalsamfundet har de en forståelse for de sociale normer, som holder live i FGM-praksisserne. De kan derfor både kommunikere effektivt og sensitivt, når de rådgiver forældre eller autoriteter til at droppe lemlæstelsen af pigers kønsorganer.
I sin besked i anledning af den internationale dag for nultolerance over for omskæring af piger og kvinder fremhævede Tedros Adhanom Ghebreyesus også WHO’s kliniske håndbog om FGM-behandling som et vigtigt redskab i arbejdet med at modarbejde FGM og sikre kvalitetsbehandling til dem, der allerede er blevet lemlæstet.
Læs også
