Den eskalerende vold begrænser tilflugtssteder for den syriske befolkning

0
440
Syria refugees

Syria refugees

Dårlige forhold og øget vold i Syrien gør det vanskeligere for fordrevne civile at søge tilflugt, sagde FN’s humanitære organisation i dag, og advarede om, at usikkerhed besværliggør bestræbelserne på at give befolkningen den nødvendige adgang til basale nødvendigheder såsom mad, vand og sanitet.

”Civile – mænd, kvinder og børn – bliver hårdest ramt at volden” siger FN’s kontor for koordinering af humanitær nødhjælp (OCHA). ”Folk er blevet dræbt i deres hjem eller på gaden når de leder efter mad og andre nødvendigheder eller i forsøget på at redde de sårede. Et utal af hjem, klinikker, hospitaler og anden vigtig infrastruktur er blevet ødelagt. Blokader og udgangsforbud i byer som Homs, Hama, Dera’a og Idlib har forhindret folket i at få vand, mad og medicin”.

Mere end 18.000 mennesker, en stor del civile, har mistet livet siden oprøret mod præsident Bashar al-Assad begyndte for næsten 18 måneder siden. De seneste uger har flere rapporteret om eskalerende vold i mange store og små byer, såvel som i landets to største byer, Damskus og Aleppo.

Ifølge OCHA har over 2,5 millioner mennesker akut brug for hjælp og beskyttelse. Imidlertid er det blevet sværere at nå dem i nød og forbundet med større usikkerhed i store dele af landet.

Til trods for disse forhindringer har ca. 310.000 interne fordrevne personer (IDP) modtaget vigtige varer over hele landet og Verdensfødevareprogrammet (WEP) har afsendt madrationer til mere end 530.000 mennesker i løbet af de sidste 3 uger. WEP udtaler, at målet er at nå ud til 1,5 millioner mennesker i denne måned.