Den globale cancerepidemi er stigende

0
472
Foto: Flickr / wellcome images, 2.0 Generic (CC BY-NC-ND 2.0)

 Foto: Flickr / wellcome images, 2.0 Generic (CC BY-NC-ND 2.0)

4. februar, 2014 – Alle ved at cancer er alvorligt, men få ved præcist hvad det indebærer. Sygdommen er omgivet af myter, falske antagelser og stigma. Mere forskning, debat og opmærksomhed er nødvendigt for at bekæmpe kræft i både udviklingslande og udviklede lande.

I dag er det Verdensdagen for kræft. I mange omgivelser er cancer stadig et tabu, og mennesker med cancer er udsat for stigma og diskrimination, som kan risikere at afholde dem fra at søge behandling. Selv i meget engagerede samfund, kan viden om cancer og villighed til at tale om det med venner og familie, være meget lav.

Der eksisterer en skævhed mellem udviklede lande og ulande i udfaldene ved tilfælde af de fleste former for cancer. Patienter i omgivelser med lave ressourcer, hvis cancer kunne være helbredelig i udviklede lande, overlever ofte ikke på grund af manglende opmærksomhed, ressourcer og adgang til en cancerbehandling der er til at betale.

Over 85 % af de 275.000 kvinder som hvert år dør af livmoderhalskræft, er fra udviklingslande.

Den globale cancerepidemi er enorm og ser ud til at forøges. Man kunne redde 1,5 millioner mennesker, som ellers ville være omkommet af cancer hvert år, hvis der blev taget nogle afgørende skridt for at nå Verdenssundhedsorganisationens (WHO) “25 i 25”-mål; nemlig at reducere dødsfald på grund af ikke-smitsomme sygdomme (NCDs) med 25 % i 2025.

På nuværende tidspunkt dør 7,6 millioner mennesker hvert år af kræft, hvoraf 4 millioner dør i en tidlig alder (mellem 30 og 69 år gamle).

Cancer er også et stort problem i de nordiske lande. Ifølge Kræftens bekæmpelse levede 235.571 danskere med diagnosen cancer ved udgangen af 2011.

Hvis ikke der hurtigt tages afgørende skridt for at øge opmærksomheden og tage praktiske skridt for at gøre noget ved sygdommen, forventes cancertilfælde at stige til alarmerende 6 millioner tilfælde af for tidlige dødsfald i 2025.

Link til hjemmeside om Verdensdagen for kræft.