A-Ø webstedsindeks

COP28: 2023 er det varmeste år nogensinde registreret

2023 har slået klimarekorder. Rekorden er ledsaget af ekstremt vejr, der har efterladt spor af ødelæggelse og fortvivlelse, ifølge Verdens meteorologiske organisation (WMO). WMO’s foreløbige rapport om verdens klimatilstand bekræfter i forbindelse med startskudet på COP28, at 2023 ser ud til at være det varmeste år nogensinde registreret.

Data indtil slutningen af oktober viser, at året lå omkring 1,40 grader Celsius over de før-industrielle niveauer. Den foreløbige rapport fra WMO om verdens klimatilstand bekræfter, at 2023 ser ud til at være det varmeste år nogensinde registreret.

Forskellen mellem 2023 og 2016 og 2020 – som tidligere blev rangeret som de varmeste år – er så stor, at de sidste to måneder næppe vil påvirke rangeringen.

De sidste ni år, fra 2015 til 2023, var de varmeste år nogensinde registreret. El Niño, der opvarmede havet i den nordlige halvkugle foråret 2023 og udviklede sig hurtigt over sommeren, forventes yderligere at øge varmen i 2024. Dette skyldes at El Niño typisk har den største indvirkning på globale temperaturer efter, den når sit højdepunkt.

“Drivhusgasniveauerne er rekordhøje. Globale temperaturer er rekordhøje. Havstigningen er rekordhøj. Antarktisk havis er rekordlav. Det er en øredøvende opråb af brudte rekorder,” sagde WMO’s generalsekretær, professor Petteri Taalas.

Billedet viser en smuk solopgang af antarktis med hvide sneklædte bjerge og gul overskyet himmet

Solopgang i Antarktis. Foto: FN Foto/Mark Garten

Den maksimale udstrækning af antarktisk havis var den laveste nogensinde registreret. Hele 1 million km2 mindre end den tidligere rekordlave, ved udgangen af den sydlige halvkugles vinter. Gletsjere i Nordamerika og Europa oplevede igen en ekstrem smeltesæson. Ifølge WMO-rapporten har schweiziske gletsjere mistet omkring 10 procent af deres resterende volumen i løbet af de sidste to år. 2023 ser ud til at være det varmeste år nogensinde registreret.

Læs rapporten fra WMO her

Følg med i COP28 live her

 

Seneste nyt

Generalsekretærens udtalelse om COVID-19