Den globale kamp mod aids

0
440
aids

aids

1. december, 2013 – International Aidsdag markeres den 1. december. Mens antallet af nye smittede falder globalt, vedbliver nogle regioner og grupper stadig at være en udfordring.

I sidste uge rapporterede UNAIDS om hurtige fremskridt i at bekæmpe epidemien i de mest af verden med et signifikant fald i nye smittede og dødsfald.

Det estimeres, at der i 2012 globalt var 2,3 millioner nye smittede, et fald på 33 procent siden 2001. Og aids-relaterede dødsfald er faldet med 30 procent, siden de toppede i 2005 med 1,6 millioner, fordi adgangen til antiretroviral behandling er blevet udbredt, siger UNAIDS.

Det bekymrende er, at nogle regioner og lande er ved at falde bagud i den globale kamp. Antallet af nye hiv-infektioner er steget i Østeuropa og Centralasien – med op til 13 procent siden 2006 – og er blevet fordoblet i Mellemøsten og Nordafrika siden 2001.

I disse regioner har nøglegrupper, inklusiv mænd, der har sex med mænd, stofmisbrugere, transseksuelle og sexarbejdere ofte ikke adgang til livreddende tjenesteydelser.

En anden stigende bekymring er infektionerne blandt teenagere. ”Teenagepiger, unge mænd, der har sex med mænd, dem, som injicerer stoffer eller som er underlagt seksuel tvang og misbrug har den højeste risiko. De står overfor mange forhindringer, inklusiv strenge love, ulighed, stigmatisering og diskrimination, hvilke forhindrer dem i at tilgå tjenesteydelser, der vil kunne teste, forebygge og behandle hiv,” siger Craig McClure, leder af hiv-programmet hos UNICEF.

Tidligere på ugen har Verdenssundhedsorganisation (WHO) lanceret nye anbefalinger til at gøre noget ved teenageres specielle behov – både dem, der lever med hiv og dem, som er i risikozonen for blive smittet. Mange af disse teenagere modtager ikke den behandling og støtte, de har brug for. 

“Teenagere har brug for sundhedstjenester og støtte, der er skræddersyet deres behov. De er mindre tilbøjelige til at blive testet for hiv, end voksne og behøver ofte mere støtte til at hjælpe dem med at vedligeholde plejen og holde sig til behandlingen,” siger Gottfried Hirnschall, direktør for WHO’s afdeling for hiv/aids.