I 2019 blev Den Internationale Braille-dag introduceret af FN. Dagen er en fejring af det internationale, taktile blindeskriftsystem, braille, og har til formål at skabe større bevidsthed om systemets vigtighed for blinde og svagsynede.
Franskmanden Louis Braille introducerede systemet i begyndelsen af det 19. århundrede. Braille blev selv blind som barn, og efter at være blevet sendt på skolen for blinde i Paris, opfandt han systemet. Det blev hurtigt taget i brug af hans skolekammerater, men den vidt udbredte brug af braille, som man kender den i dag, havde længere udsigter.
Først i det 20. århundrede blev der indført en standardiseret version på for eksempel engelsk. Braille blev også tilpasset mange andre sprog, hvor to store, arabisk og kinesisk, blev standardiseret i 1950’erne.
Hvad er braille?
Braille er et punktsystem med seks punkter i to lodrette rækker af tre punkter. Punkterne kan kombineres på en lang række måder og danner på den måde bogstaver, tal og andre tegn. Som eksempel kan man nævne, at bogstavet a skrives med 1 ophøjet punkt i øvre venstre hjørne, mens ingen af de resterende fem punkter er ophøjet.
Med dette oprindelige system kunne man lave op til 64 punktkombinationer, hvorfor det let kunne rumme eksempelvis det latinske alfabet. I den digitale tidsalder er et endnu større antal kombinationer dog blevet muliggjort.
Med braille kan man alene med følesansen læse tekster. Det har naturligvis vidtrækkende implikationer for mulighederne for mennesker med synshandicap, som derved får helt essentiel adgang til uddannelse og viden. Systemet hjælper yderligere med at inkludere disse mennesker i samfundet i forhold til ytringsfrihed og adgang til informations- og kommunikationsteknologier.
Braille og FN’s målsætninger
For FN er braille et vigtigt element i at nå Konventionen om Rettigheder for Personer med Handicaps målsætninger. Konventionen er baseret på FN’s ønske om at ændre forståelsen af og tilgangen til personer med handicap.
I stedet for at se disse personer som objekter, passive modtagere af sundhedsmæssige, sociale og andre ydelser, ønsker FN via konventionen, at de behandles som subjekter med rettigheder; subjekter, som er i stand til at gøre krav på egne rettigheder og frit og på et informeret grundlag at træffe beslutninger for eget liv, såvel som være aktive medlemmer af samfundet.
