De samiske sprog har mange ord til at beskrive forskellige nordlige vejrfænomener og har så mange som 300 ord til at beskrive sne og is.
I 1999 udråbte UNESCO den 21. februar for at være den Internationale modersprogsdag. I dag fejres dagen over hele verden.
Lokale samfund udvikler nuancerede ordforrådsspecifikke forhold til deres omgivelser. Sprog er således ikke kun et kommunikationsværktøj, men også et udtryk for folks identitet, kultur og følelse af tilhørighed.
Et godt eksempel er de samiske sprog. Samisk er et naturbaseret sprog, og gennem deres traditionelle handel med rensdyrlav, har samerne udviklet et sofistikeret ordforråd, der passer til at beskrive deres liv i Arktis. Sne dækker jorden syv måneder af året i Nord-Norge, og rensdyren skal skrabe sneen væk, der dækker de lav, de er afhængige af som deres vigtigste fødekilde.
På nuværende tidspunkt findes der ingen data om, hvor mange familier eller enkeltpersoner, der taler flydende på de samiske sprog. Det samiske sprogområde i det nordlige Europa følger ikke de nationale grænser og strækker sig over de nordlige dele af Norge, Sverige, Finland og Rusland. Alle samiske sprog i Norge klassificeres af UNESCO som enten truede eller alvorligt truede.
Der er anslået 6500 sprog i verden i dag, og 43% af dem er i fare for udryddelse. Fordomme og marginalisering af mindretalssprog samt forældres tro på, at deres børn vil fungere bedre i et samfund med majoritetssprog som deres modersmål, er alle medvirkende faktorer til udryddelse af mindre sprog. Norskiseringspolitikken, der fandt sted mellem 1850’erne og 1950’erne, skadede de samiske sprogsamfund. Negative holdninger til samiske sprog blev optaget af samerne selv og sendt videre til deres børn.
Fra 1970’erne blev der truffet foranstaltninger til styrkelse af de samiske sprog og for at afhjælpe skaderne som følge af norskiseringspolitikken. I 1987 blev den samiske lov vedtaget, hvilket blandt andet garanterer det samiske folk grundlæggende sproglige rettigheder. Inden for det administrative område for samisk sprog – der inkluderer Nord-Norge og visse dele af Trøndelag – har samer ret til at kommunikere på samisk, når de interagerer med offentlige tjenester, og skoleelever har ret til at få uddannelse på samisk. Derudover er der 19 samiske sprogcentre i forskellige dele af Norge, der arrangerer sprogundervisning og forskellige samfundsbegivenheder.
Målet med det norske samiske parlament er at gøre samiske sprog til en naturlig og levende del af folks hverdag.
– Det betyder, at vi skal lette samisk uddannelse og brugen af samer på alle samfundsområder. Vi skal sørge for, at vi har en velfungerende lov, der garanterer retten til at bruge samiske sprog, siger Liv Karin Klemetsen, fungerende leder af Samisk Parlamentets sprogafdeling til UNRIC.
Ifølge det samiske parlament er forholdene for nordsamisk gradvist forbedret i de seneste årtier. Et større udvalg af nordsamiske medier og kulturelle produkter samt et antal initiativer, der har til formål at styrke de samiske sprog, har ført til en stærkere position for nordsamisk i Norge.
Nordsamisk er det mest anvendte samiske sprog i Norge, og det har vist sig vanskeligere at bevare de to mindre samiske sprog. Lulesamisk og sydsamisk er minoritetssprog også i en samisk kontekst, og de har ofte fået mindre opmærksomhed.
– Det betyder, at vi stadig står over for store udfordringer, når vi prøver at bevare og udvikle samisk som et levende dagligt sprog i fremtiden, siger Klemetsen.
En nylig positiv udvikling har været styrkelse af samiske sprog i de nye nationale skoleplaner. I fremtiden vil alle elever, inklusive dem uden for det samiske sprogadministrationsområde, få indsigt i samisk kultur og særlige forhold for den samiske befolkning. På trods af den norske lovgivning finder det samiske parlament imidlertid, at mange mennesker ofte støder på praktiske problemer som mangel på lærebøger eller digitale læringsværktøjer på samisk, og at kommuner og samfundet som helhed har ringe viden eller forståelse for elevernes ret til uddannelse i samisk sprog.
I forbindelse med det internationale år for oprindelige sprog i 2019 vedtog det samiske parlament en ny dagsorden for bevarelse og udvikling af det samiske sprog, kaldet “Giellalokten”. Det blev præsenteret for offentligheden på en samisk sprogkonference i Tromsø 4.-5. Februar 2019, og ifølge Klemetsen, stod især et initiativ ud:
– Den samiske sproguge var et vigtigt og vellykket initiativ, hvor mange forskellige aktører bidrog til at styrke det samiske sprogs position i det norske samfund. Forskellige begivenheder blev afholdt både lokalt og på sociale medier. Kongefamilien, det norske parlament, regeringen og institutioner som samisk universitet for videnskab, samiske gymnasier, det nationale center for samisk uddannelse, De Forenede Nationers Landsforening, Red barnet og den statsejet radio NRK var blandt deltagerne.
Sametinget håber også, at en undersøgelse af de samiske sprog kan bidrage til deres bevarelse og udvikling. Det nationale folkeregister har tilføjet ‘samiske sprogfærdigheder’ som en kategori i deres statistik.
– Formålet med registreringen er at være i stand til at udarbejde statistik over brugere af samiske sprog. Årsagen til lanceringen er at beskytte samisk som truede sprog, siger Klemetsen.
Ved at erklære 2019 som det internationale år for oprindelige sprog, ønskede FN at henlede opmærksomheden på oprindelige sprog og risikoen for at blive udryddet. Modersmål er en måde at videregive kultur, identitet, sange, historier og ritualer til nye generationer. En stigende grad af globalisering, urbanisering, migration og digitalisering lægger stort pres på små sprog, og på den internationale modersprogsdag opfordrer FN til handling, så denne skadelige tendens kan vendes.
