5. december, 2013 – Slumområder ses alt for ofte i mange af verdens store byer. Men omfanget af borgernes forfatning høres der stadig ikke nok om.
Krisen med dårlig infrastruktur, overbefolkning, få ressourcer og dårlig sanitetsfaciliteter er blevet endnu mere forværret af en høj sygdoms- og dødsfaldsbyrde, der karakteriseres af høje niveauer af fejlernæring blandt børn og ældre og en høj rate af smitsomme sygdomme som tyfus, malaria, dysenteri og tuberkulose, da de flest familier ikke har råd til lægehjælp. Sundhedsfaciliteter er også begrænsede, uden udstyr og for det meste uden personale.
I Kenya fortalte Paul Odero, en 27 årrig far til to og beboer i Mathare-slummen, til IRIN News: ”Her deler vi alting, for ingen har råd til noget alene. Vi deler toiletter, og dem, der sælger mad tæt ved toiletterne har ikke plads til at sætte deres kiosker op. Vi har ikke plads til at smide vores skrald ud og vi smider det bare alle steder. Nogen gange ser man børn, der leger med brugte hygiejnebind, fordi kvinder og piger, der burger dem, ikke har noget sted at gøre af dem. Børnene får diaré og mange dør.”
I 2012, over bare seks måneder, døde mindste tre børn af stød, mens de legede med ulovligt forbundne elledninger. Det samme år forårsagede en ulovlige elforbindelse en brand, der ødelagde 300 huse og efterlod tusindvis uden tag over hovedet.
De åbne lossepladser og dampene, der stiger fra dem, betyder, at luftvejsinfektioner bliver stadig mere udbredt. Mange kvinder i slumområderne kan ikke arbejde, fordi de hele tiden passer syge børn og som et resultat heraf har de ikke nogen indkomst – og kan ikke løfte sig selv ud af fattigdommen.
De ekstremt fattige mennesker, der lever i byernes slum, bliver tvunget til på dagligt plan at gå på kompromis med deres langsigtede trivsel for at imødegå deres kortsigtede overlevelsesbehov.
Omkring en milliard mennesker lever i dag i verdens byer i dårligt stillede områder med få eller ingen basale faciliteter. I Afghanistan, Chad, Etiopien og Nepal lever mere end 90 procent af byernes befolkning i sådanne områder ifølge UN-Habitat.
Ifølge FN’s Verdenssundhedsorganisation (WHO) er der to en halv gange mere sandsynlighed for, at børn i Nairobis slum dør før deres femte fødselsdag, end børn i andre dele af byen.
Mangel på jobs for mange af de unge indbyggere i slumområderne har betydet, at de ofte tyr til kriminalitet for at få enderne til at mødes.
Da befolkningen fra landet vil flytte til byområder, idet det leder efter ny økonomiske og job-muligheder, vil byerne fortsætte med at vokse og regeringer bliver nødt til at skærpe indsatsen for at sikre, at byernes infrastruktur som fx beboelse kan klare væksten.
