A-Ø webstedsindeks

Danmark fornyer partnerskab med ILO 

Der er blevet underskrevet en ny partnerskabsaftale, der dækker perioden 2023 til 2027, mellem Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) og den danske regering. Aftalen bekræfter det langvarige partnerskab mellem de to parter og deres fælles prioriteter. 

ILO’s generaldirektør, Gilbert F. Houngbo, og ambassadøren og faste repræsentant for Danmark ved FN i Genève, Ib Petersen, formaliserede aftalen, der har til formål at fremme social retfærdighed og anstændigt arbejde på verdensplan. Aftalen understreger Danmarks engagement i at fremme anstændigt arbejde for alle og fremme ILO’s strategiske interesser.

Danmark forpligtet sig til at yde fuldt ubundne bidrag til ILO’s regulære budgettilskudskonto (RBSA) på 130 millioner danske kroner mellem 2023 og 2027. 

Houngbo understregede vigtigheden af det ubundne bidrag. “Danmark er en nøglepartner for ILO i fremme af anstændigt arbejde og social retfærdighed,” sagde han. 

Den nye partnerskabsaftale, underskrevet den 17. november, vil muliggøre strukturerede og regelmæssige udvekslinger af politik på tværs af områder. Herunder reduktion af fattigdom, opbygning af alternativer til uregelmæssig migration og skabelse af bæredygtig produktion, især i Afrika. Den vil også omfatte en tværgående fokus på klimaet og sikre beskyttelse af udsatte grupper, især kvinder, børn og migranter. 

“ILO’s arbejde med at fremme anstændige arbejdsvilkår, rettigheder på arbejdspladsen for alle og grønne job anerkendes højt af Danmark og afspejler vores faste treparts-forpligtelse på arbejdsmarkedet. Derfor er vi glade for denne underskrift, der har fornyet vores partnerskab med ILO om RBSA-finansiering i de kommende fem år,” sagde ambassadør Petersen.

Læs mere her

Læs også:

Greening the Future : UNDP og Danmark lancerer grønt initiativ i Georgien og Moldova

Utilstrækkelig klimafremgang: Øjeblikkelig handling kræves på COP28 

Seneste nyt

Generalsekretærens udtalelse om COVID-19