Det er på tide at bryde tabuet om psykiske sygdomme

0
459
International Ungdomsdag

International Ungdomsdag

12.august 2014 – En stor andel af de unge, der bliver anbragt i ungdomsinstitutioner oplever at have problemer med det mentale helbred. Cirka 70% får stillet mindst en diagnose, mens 55% af de unge i ungdomsinstitutioner får to eller flere mentale sygdomme. Årligt oplever ca. 20% af verdens unge  at være plaget af en eller anden form for mental sygdom.

FN ønsker derfor at øge opmærksomheden omkring det mentale helbred og psykiske lidelser på dette års Internationale Ungdomsdag den 12.august.

Unge med mentale lidelser er ofte ofre for fordomme og diskrimination, hvilket kan føre til eksklusion. Nogle unge er i særlig fare for at udvikle psykiske problemer. Særligt udsatte er hjemløse, forældreløse og unge, der bor på ungdomsanstalter.

Unge med psykiske problemer kan stå overfor store udfordringer, specielt i lande, hvor der er mangel på investeringer i psykiske sundhedstjenester. På grund af blandt andet omsorgssvigt eller frygt er personer med psykiske problemer også oftere marginaliseret. Marginaliseringen gør dem mere sårbare over for fattigdom, vold og social eksklusion og har herved også en negativ effekt på hele samfundet.

På dette års Internationale Ungdomsdag minder FN’s generalsekretær Ban-Ki-moon os om, at vi ved at vise forståelse og give disse unge håb, kan give dem et bedre liv: 

”Lad os begynde at snakke lige så åbent om vores mentale helbred som om vores fysiske. Når vi i dag fejrer den Internationale Ungdomsdag 2014, retter vi fokus på at få unge med psykiske problemer til at realisere deres fulde potentiale. Lad os vise verden at det psykiske helbred er af stor betydning for alle mennesker.”

Vær med i diskussionen om ungdommen og mentalt helbred ved at bruge hashtagget #MentalHealthMatters og tag del i diskussion på disse hjemmesider:

http://www.twitter.com/UN4Youth

http://www.pinterest.com/UN4Youth

http://www.facebook.com/UN4Youth

http://www.Instagram.com/UN4Youth

Vidste du forresten at:

Den første Internationale Ungdomsdag blev fejret 12. august 2000.

Idéen til en international ungdomsdag først blev foreslået i1991 af unge, som var samlet til det første forum for ungdom i FN-regi i Wien.

Dagen blev vedtaget af FN’s generalforsamling i 1999 gennem resolution A/RES/54/120.

Hvert år markerer unge mennesker dagen rundt om i verden. Optog, diskussioner, ungdomsforum, seminarer og workshops bliver holdt for at sætte fokus på temaet for dagen eller et andet tema som angår den lokale unge befolkning.

FN har egne retningslinjer for, hvordan organisationen skal arbejde for og med unge i “Program of action for youth”