Nordisk Råds præsident opfordrer til fælles nordisk udenrigs- og forsvarspolitik

0
421
Sasi

Sasi

Månedens nordiske profil:

Internationale anliggender er i stigende grad på dagsorden i Nordisk Råd efter at have været et tabu i mange årtier under den kolde krig. Nordisk Råds 60. jubilæumssession i Helsingfors (30. oktober – 1. november) var ingen undtagelse. Sverige og Finland annoncerede deres forpligtelse vedrørende hjælp til forsvar af Islands luftrum, og forsvars- og udenrigspolitik blev diskuteret såvel som den arktiske region.

Kimmo Sasi, den finske præsident for Nordisk Råd, opfordrede endda til en fælles nordisk udenrigspolitik under optakten til sessionen. Sasi bliver interviewet i dette måneds nyhedsbrev.

Du er blevet citeret for at udtale, at de nordiske lande bør gå sammen om en fælles ”udenrigs- og forsvarspolitik”. Hvorfor bør de det?

I udenrigspolitikken vil de nordiske lande blive mere synlige, hvis vi samarbejder. Hvis fem lande støtter samme holdning i en international forsamling, får holdningen mere tyngde. Ved at koordinere vores ambassadevirksomhed kan vi bruge vores ressourcer mere effektivt. Ved at købe militærudstyr sammen på forsvarsområdet kan vi skære i udgifterne. Ved krisehåndteringsoperationer er det nemmest, hvis de nordiske tropper samarbejder. Vi kunne også prøve at specialisere os på det som er vores respektive styrker og på den måde arbejde mere effektivt.

Hvordan kan de nordiske lande samarbejde mere inden for FN? De har alle separate udviklingsbistandsagenturer. Er det muligt at udvide samarbejdet?

Nordiske lande har et tæt samarbejde, især i FN, hvor vi støtter hinanden. Med hensyn til udviklingsbistand, ville det være bedre hvis alle støttede forskellige lande så Norden ville være mere synlig over alt. Alligevel bør de nordiske lande sætte sig ned sammen og diskutere en fælles global strategi.

Ser du nogen som helst rolle for FN i den arktiske region eller er Arktisk Råd det eneste forum for samarbejde i regionen?

Arktisk Råd er først og fremmest ansvarlig for udviklingen af regler og aktiviteter i det arktiske område, da rådets medlemmer er med der hvor det sker. Hvis beslutningerne får betydning for områder uden for den arktiske region, så er det en god ide at diskutere problemet i FN-regi. Det er også naturligt, at FN bør blive informeret om Arktisk Råds funktioner.

Finland har lige fejlet i at sikre en plads i FN’s Sikkerhedsråd. Det er anden gang i træk, at en nordisk kandidat fejler. Norden plejede nærmest at være garanteret en plads i Sikkerhedsrådet ved hver andet mandat, men nu er de udfordret – hvorfor?

Situationen har ændret sig og antallet af FN-medlemsstater er vokset. Da udviklingslandenes situation forbedres økonomisk set, er de blevet mere aktive og prøver at få vigtige internationale opgaver. Folk mener, at Europa er overrepræsenteret i Sikkerhedsrådet, idet både to EU-lande og Rusland er permanente medlemmer. Dette svækker de europæiske landes chancer og ses ved, at Australien blev valgt allerede i første runde i år. Nordisk fredsvilje, demokrati, udvikling og udviklingsbistand er værdsat af andre. Alligevel, i Finlands tilfælde, er vi ikke en del af den fransktalende gruppe eller NATO og ikke engang i EU er vi en mønsterelev længere.

Om Kimmo Sasi:

Han er præsident for Nordisk Råd i 2012. Sasi, som er advokat, har været medlem af det finske parlament siden 1983 for Samlingspartiet (konservativt). Han har besat et antal af ministerposter, herunder minister for udenlandshandel, handel, industri og kommunikation.