Dollar Street: Hvor stereotyper falder fra hinanden

0
496
Dollar Street photo 1

Dollar Street photo 1

Oktober 2016 – Den svenske forkæmper, Anna Rosling Rönnlund, siger, at hendes personlige mission med sit arbejde hos Gapminder er at gøre det nemt for alle at forstå verden visuelt.

Dette er også tanken bag Dollar Street-kampagnen, hvilket er et nyt web-baseret projekt, der forsøger at nedbryde stereotype myter om verden.

Anna, hendes mand, Ola Rosling, og hendes svigerfar, Hans Rosling, er tilsammen kernen af Gapminder, hvilket er en uafhængig non-profit organisation i Stockholm, der forsøger at fremme FN’s Verdensmål om bæredygtig udvikling og ”bekæmpe ødelæggende misforståelser om global udvikling gennem et fakta-baseret verdensbillede, som alle kan forstå.”

Gapminder-teamet, hvis hjemmeside blev lanceret i midten af oktober 2016, samarbejder meget med FN samt den akademiske verden, offentlige instanser og NGO’er. Anna, som er hjernen bag Dollar Street-projektet, udtaler følgende om projektet:

”Vores mål med Dollar Street er at få alle til at forstå, hvordan folk virkelig lever,” siger Anna. ”Ud over stereotyper og klichéer. På en måde er det statistiker, du kan se, uden at skulle lære at læse dem. Det er billeder som data. Gratis for alle til at bruge og udforske.”

Dollar Street er en hjemmeside med en billedsamling fra private hjem fra hele verden – der fremvises mere end 200 boliger i cirka 50 lande og i alt 30.000 billeder og 10.000 videoer fra disse hjem.

Anna tilføjer, at dette er ganske relevant for FN, der vedtog 2030-dagsordenen med de 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling for et år siden.
”For at forstå Verdensmålene for bæredygtig udvikling er det nødvendigt med en sammenhæng,” sagde hun i et interview med UNRIC’s Nordiske Nyhedsbrev. ”Det er nødvendigt at forstå den daglige virkelighed for mennesker over hele verden. Det er hvad Dollar Street hjælper med.”

Hjemmesiden kan bruges som en visuel ramme for lærere, og Gapminder ser det som en invitation til at samarbejde med fotografer og lærere over hele verden.

Dollar Street photo 2Anna forklarer idéen bag Dollar Street således: ”Forestil dig verden som en gade. Alle huse er stillet op på række efter indkomst, hvor de fattige bor i den ene ende af vejen, mens de rige bor i den anden ende. Alle andre bor et sted midt imellem. Hvor ville du bo? Ville dit liv se anderledes ud end dine naboers, som deler det samme indkomstniveau men er fra andre dele af verden.”

”Jeg kom op med idéen om Dollar Street for 16 år siden, da jeg læste til fotograf og sociolog,” forklarer Anna. Jeg havde ikke rejst til mange lande, og selv hvis jeg skulle igennem en masse data, var det svært at skabe sig en forestilling af livet med forskellige indkomstniveauer. Hvilket slags toilet har folk med forskellige indkomstniveauer? Ved at bruge fotos som data, kan vi finde ud af det. Uden rejser.”

Nyheder dækker ikke det ”sædvanlige” – af indlysende årsager – men belyser det usædvanlige og ekstraordinære.

”Vi ser krige, katastrofer, pandemier, flygtninge, korruption, specielle dyr, paradis-strande og eksotiske etniske grupper. Alle disse ting er ekstraordinære. I resten af verden synes der ikke at være nogle almindelige mennesker og ingen hverdag.”

En af erfaringerne lært fra Dollar Street-projektet er, at kulturelle forskelle i de fleste tilfælde er minimale, og at det i stedet er indkomstniveauerne, der forklarer, hvorfor en familie lever det liv, de gør.

”Landsgennemsnit er vildledende. Forskelle inden for landegrænserne er enorme. Men det er også vildledende at tale om kløften mellem de rigeste og de fattigste, da de fleste mennesker hører til et sted i midten.”

For at vise dette i en nøddeskal portrætterer Dollar Street ”det usete” – et bredt udsnit af familier på alle indkomstniveauer med billeder fra hverdagen, der viser, hvordan mennesker på alle indkomstniveauer opfylder deres universelle menneskelige behov.

Argumentet er, at forskellen i de globale livsvilkår ikke falder i kategorier eller to modsættende grupper – med andre ord er følelsen af ”vi” og ”dem” ukorrekt. Dollar Street viser, at de fleste mennesker hverken er rige eller fattige, men at de hører til et sted midt imellem disse to yderpunkter.

Desuden fremgår det fra Dollar Street-projektet, at muslimer og kristne søger identiske materielle løsninger.

Det samme kan siges om kløften mellem nord og syd – rige afrikanere og mexicanere lever på samme måde som deres naboer fra nord. Det samme gør sig gældende med kløften mellem øst og vest, da alle asiatere, ifølge Dollar Street, er forbrugere af de samme produkter, hvis de har råd til dem, og alle foretrækker en blød seng over en hård seng.

”Folk fra forskellige kontinenter med den samme indkomst er naboer på Dollar Street. Den måde folk på det samme indkomstniveau lever på er ofte overraskende ens,” siger Anna.