Dorte Nielsen er vokset op med heste og drømte derfor om at blive medlem af det danske Gardehusarregiment. Det var her, hun mødte sin første barriere: Det viste sig, at Gardehusarregimentet ikke optog kvinder før i 1998.
I 1986, som 18-årig, meldte Dorte sig i stedet ind i det danske Flyvevåben. Dorte Nielsen har til dags dato tjent i Flyvevåbnet i 36 år og arbejder i dag på Flyvestation Karup som stabsofficer med fokus på militær sikkerhed og værtslandsstøtte. Her har hendes tjeneste bl.a. omfattet to seks måneders udsendelser som fredsbevarende soldat i FN’s Mission i Sydsudan (UNMISS).
I et nyligt interview med FN’s Fredsbevarende Styrker (UN Peacekeeping) i forbindelse med Women’s History Month talte Dorte om sin karrierevej og de forhindringer, hun stod over for og overvandt, herunder manglen på kvindelige rollemodeller i en militær karriere.
S: Havde du nogen kvindelige militære rollemodeller i løbet af din opvækst?
“Ikke rigtig. Jeg begyndte i militæret, da jeg var 18 år, og på det tidspunkt var der ikke så mange kvinder i det uniformerede personel.”
“Så nej, jeg har aldrig rigtig haft kvindelige rollemodeller…”
Når Dorte i dag reflekterer over den manglende repræsentation af kvinder, som en 54-årig kvinde, der har tjent i det danske militær og også for UNMISS, erkender hun vigtigheden af synligheden af kvinder i uniform for at inspirere kvinder og piger både i hendes hjemland, Danmark, og i de samfund, hvori hun var udsendt.
S: Hvorfor er det vigtigt at få flere kvinder med i fredsbevarende missioner?
“Mænd og kvinder sammen, på den samme arbejdsplads, skaber en god atmosfære og en bedre tone. Det er absolut en fordel at have et kontor med blandet kønsfordeling.”
“Jeg tror, at mit arbejde i missionen har givet mig mere fokus på vigtigheden af, at kvindelige uniformerede personel er synlige,” forklarer Dorte.
Kvinder i uniform tjener som rollemodeller for kvinder og piger, så de kan følge utraditionelle karriereveje. Dorte mærkede selv effekten af sin tilstedeværelse på de lokale kvinder, selv da hun gik rundt i sin dagligdag i Juba. De så, at hun bidrog til missionen og var selvstændig i et område, der traditionelt opfattes som værende mandsdomineret.
S: Hvad inspirerede dig til at blive en del af FN’s fredsbevarende styrker?
“Min første udsendelse var faktisk i en NATO-mission i Afghanistan i 2013. Jeg nød virkelig at arbejde i det multikulturelle miljø.”
“Jeg kunne godt lide at arbejde i missionen og følte, at dette job var vigtigt for landet.”
“Efter udsendelsen til Afghanistan følte jeg, at jeg havde brug for at blive udsendt igen.”
Da Dorte fik mulighed for at arbejde med UNMISS i Sydsudan i 2016 og igen i 2017, takkede hun ivrigt ja.
S: Hvilken betydning havde arbejdet med FN’s fredsbevarende arbejde for din karriere?
“Efter min første udsendelse fulgte jeg min drøm om at blive Gender Advisor. Med min erfaring med fredsbevaring fik jeg mulighed for at tage et kursus i Sverige, hvor jeg blev uddannet som kønsrådgiver.”
Efter uddannelsen deltog Dorte i 2017 i et kursus for kvindelige militære officerer i Kenya, som hun blev tilbudt som en del af UN Women’s ”System-wide Strategy on Gender Parity”. Kurset efterlod et varigt indtryk.
“Det var et rigtig godt kursus med meget erfarne briefere. Det var en stor oplevelse at kunne tale om køn i FN’s missioner og diskutere den slags problemer, som vi ser i konfliktramte områder rundt om i verden, og hvordan det hænger sammen med køn.”
Beriget af erfaring er Dorte fortsat med at rådgive om kønsspørgsmål i sin nuværende stilling.
Ved afslutningen af sin tjeneste i UNMISS i 2018 steg Dorte om bord på et FN-fly i Juba i Sydsudan. (Foto: Dorte Nielsen)
S: Har du nogle råd til andre, der overvejer at arbejde for FN’s fredsbevarende styrker?
“Jeg vil sige: Tag derud, se verden og gør alt, hvad du kan for at støtte missionen i den tid, du er der. Det er en kæmpe oplevelse, og du får mulighed for at bidrage til at gøre verden til et bedre sted.”
“Jeg synes, at det er fantastisk at arbejde sammen med folk fra hele verden og se, hvad vi kan opnå sammen. Vi er ikke så forskellige fra [andre]. Og vi formår at arbejde sammen og løse opgaven.”
“Jeg har altid nydt at være i felten. Nogle gange har jeg endda overvejet at smide mit pas væk. Folk siger, at jeg er skør, men der er tidspunkter, hvor jeg ikke har lyst til at tage hjem.”
Dorte havde ingen kvindelige militære rollemodeller, da hun gik ind i det Danske Militær i 1986, så hun blev en rollemodel for den næste generation af kvinder og piger. Hun håber, at hendes militære karriere vil tjene som inspiration for den næste generation af kvinder, der stræber efter en militær karriere.
Læs mere her:
