Earth Hour – Sluk lyset for klimaet

0
532
Symbolismen i Earth Hour er utrolig vigtig til at bringe os og vores samfund sammen verden over.

Symbolismen i Earth Hour er utrolig vigtig til at bringe os og vores samfund sammen verden over.

FN’s generalsekretær slukker al sit lys i anledning af Earth Hour som støtte til bæredygtig energiproduktion. ”Vi slukker al lys på FN’s kontor under Earth Hour. Vi vil vise vores engagement for at sikre, at alle har adgang til bæredygtig produceret energi”, siger generalsekretær Ban Ki-moon

Earth Hour begyndte i 2007, da Verdensnaturfonden i Australien inspirerede Sydney-beboere til at vise deres støtte til at handle mod klimaændring. Det viste, at alle, fra børn til direktører og politikere, har evne til at ændre den verden de bor i. I Sydney, Australien, slukkede 2.2 millioner individer og mere end 2000 firmaer deres lys i en time for at tage et standpunkt i forhold til klimaforandring. Da invitationen til at ”slukke for lyset” blev udbredt til alle, blev Earth Hour hurtigt en årlig global begivenhed. Begivenheden er skemalagt til den sidste lørdag i marts måned – tæt sammenfaldende med jævndøgn for at sikre, at næsten alle byer er i mørke, mens Earth Hour ruller sig ud kloden rundt.

I 2011 markerede Earth Hour også starten på noget nyt – at gå bagom timen for at forpligte sig til vedvarende handling mod klimaforandring. Og med den magt som sociale netværk har til at skabe opmærksomhed på beskeden om Earth Hour, kan endnu flere deltagere blive tiltrukket med henblik på at opbygge et virkelig globalt samfund forpligtet til at skabe en mere bæredygtig planet.

Ifølge FN’s klimapanels rapport fra 2007 er der mere end en 90 % sandsynlighed for, at menneskelige aktiviteter over de sidste 250 år har opvarmet planeten. Panelet er sammensat af tusindvis af uafhængige forskere verden over. Ligeledes konkluderer Verdensnaturfondens Living Planet Report, at menneskehedens overforbrug af mad, materielle gode, fossile brændstoffer og ikke-genbrugelige ressourcer sætter kæmpe spor på planeten, hvilket overgår planetens kapacitet til at bære os.

Symbolismen i Earth Hour er utrolig vigtig til at bringe os og vores samfund sammen verden over. Earth Hour i Danmark har lanceret platformen Hvad Kan Du Lave I Mørket for at motivere og inspirere danskere til at tage del i Earth Hour. I samarbejde med Codan er der arrangeret et cykeloptog gennem København i den mørke time. Men danskere uden for København kan også finde andre regionale aktiviteter. Der er aktiviteter på både nationalt, regionalt og lokalt niveau verden over, som tager kampagnen videre end den ene time.

Earth Hour er din mulighed for at vise engagement til at gøre en forskel som en del af et globalt forbundet samfund. Earth Hour beder kun folk om at slukke for de ikke-nødvendige lys i en time – ikke lys som påvirker den offentlige sikkerhed. Earth Hour samfundet har allerede nogle inspirerende historier til, hvordan de virkelig går bag om timen med bæredygtige skridt, små som store, mod en bedre planet.

 

Læs mere om Earth Hour her: http://earthhour.wwf.dk/
Find ud af mere om klimaændringer og Rio +20 her: http://www.uncsd2012.org/