Svensk diplomat ny udsending til Afghanistan

0
438

Staffan de Mistura

FN’s generalsekretær Ban Ki-moon har udnævnt den svenske diplomat Staffan de Mistura som ny udsending til Afghanistan. Mistura, der indtil for nylig har været udsendt til Irak, skal fra d. 1 marts lede og varetage FN’s arbejde i Afghanistan. Han afløser nordmanden Kai Eide, der hidtil har stået i spidsen for organisationens arbejde i landet (UNAMA).

”Jeg er taknemmelig for støtten fra alle vigtige deltagere i denne aftale, der vil hjælpe UNAMA med at udvide dens rolle med henblik på at koordinere den internationale civile indsats i Afghanistan,” påpeger Ban Ki-moon.

Udnævnelsen af Mistura sker som et led i en konference, der sætter fokus på Afghanistan, og som i disse dage bliver afholdt i London. Den vil bl.a. blive ledt af den engelske premierminister Gordon Brown, den afghanske præsident Hamid Karzai samt FN’s generalsekretær Ban Ki-moon- Sidstnævnte udtaler:

”I London forventer vi først og fremmest, at det internationale samfund giver et klart billede til den afghanske regering – et billede af hvordan, og på hvilken måde, og hvor meget vi kan støtte præsident Karzai i hans indsats for at skabe fred og stabilitet og økonomisk udvikling”.

Kilde: UN News