A-Ø webstedsindeks

En æra for Feministisk Diplomati

I anledning af Kvindernes Internationale Kampdag 2022 offentliggjorde FN’s Generalsekretær António Guterres et indlæg, hvori han understregede behovet for ligestilling mellem kønnene i alle dele af samfundet, overalt i verden. Han indledte artiklen med: “De seneste års kriser har understreget, at kvinders lederskab er mere afgørende end nogensinde før”. Ligestilling mellem kønnene er en grundlæggende menneskerettighed. Fremme af ligestilling mellem kønnene er afgørende for et sundt samfund. Men hvorfor er ligestilling mellem kønnene vigtig?

Behovet for ligestilling

Kvinder og piger udgør halvdelen af verdens befolkning og dermed også halvdelen af dens potentiale. Men i dag er der stadig ulighed mellem kønnene overalt og stagnerer de sociale fremskridt. Kvinder er fortsat underrepræsenteret på alle niveauer af den politiske ledelse. Over hele verden udfører kvinder og piger en uforholdsmæssig stor del af det ulønnede husarbejde. Ulighederne for piger kan begynde allerede ved fødslen og følge dem hele livet. I nogle lande har piger ikke adgang til sundhedspleje eller ordentlig ernæring, hvilket

Kvindelige officerer fra UNMIL
UNMIL-officerer deltager i medaljeparade. (Foto:
Foto: FN/Christopher Herwig)

fører til en højere dødelighed.

 

I 2020 var kvinderne kun repræsenteret med 25% i de nationale parlamenter og 36 % i de lokale regeringer. Hvis man ser på kvinder i diplomatiet, især kvindelige ambassadører, er det lige så skuffende. Ifølge en rapport fra Anwar Gargash Diplomatic Academy har de nordiske lande den højeste procentdel kvindelige ambassadører i verden med en andel på 40,6 %. Den laveste andel findes i de arabiske Golfstater (4,8 %) og i Asien (12,9 %). EU har en andel på 23,4 %. Alt dette viser præcis, hvorfor vi har brug for ligestilling, og FN arbejder hårdt på at opnå dette med f.eks. FN’s Verdensmål nr. 5.

FN’s Verdensmål nr. 5: Ligestilling Mellem Kønnene

I 2015 vedtog alle FN’s medlemsstater en udviklingspolitik om bæredygtighed, der er centreret omkring de 17 mål for bæredygtig udvikling, som skal nås inden 2030. Mål 5, der hedder Ligestilling Mellem Kønnene, vedrører ophør af alle former for diskrimination og vold mod kvinder og piger, sikring af kvinders fulde og effektive deltagelse og lige muligheder for lederskab samt vedtagelse og styrkelse af sunde politikker og gennemførlig lovgivning til fremme af ligestilling mellem kønnene.

For at nå Mål 5 er det nødvendigt med en universel indsats for at give kvinder og piger lige rettigheder og muligheder gennem institutionelle og juridiske rammer. Der er sket fremskridt, men der er stadig lang vej til målene for 2030, hvilket understreger behovet for handling i dag.

Feministisk diplomati

Feministisk diplomati, eller feministisk udenrigspolitik, er et begreb, som blev introduceret

af den tidligere svenske udenrigsminister Margot Wallström i 2014. Feministisk diplomati er et segment af udviklingsbistanden, hvor finansiering gennem diplomatiske forbindelser kan fremme idealer og god praksis for at opnå ligestilling mellem kønnene. Målsætningerne for feministisk udenrigspolitik omfatter bekæmpelse af seksuel vold, økonomisk frigørelse af

Kvinde i orange
Turfa Droobii i Azraq-flygtningelejren. Kæmper for at stoppe vold mod kvinder i den offentlige og politiske sfære (Foto: UN Women/Tamara Abdin).

kvinder og uddannelse af kvinder og piger samt uddannelse af mænd og drenge. Desuden fokuserer den også på kvinder i lederstillinger og stræber efter at inddrage kvinder i politik og beslutningstagning og at inddrage kvinder i fredsforhandlinger og traktater.

 

Som beskrevet tidligere er situationen stadig alvorlig, og lande og organisationer er nødt til at tage tyren ved hornernene og føre en politik, der er direkte centreret om feministisk udenrigspolitik. Nogle lande arbejder allerede hårdt for en mere lige hverdag.

Feministisk udenrigspolitik i praksis

SVERIGE
Sverige, som er det første land, der har anvendt feministisk diplomati, baserer det på tre søjler: kvinders rettigheder, kvinders repræsentation og tildeling af ressourcer til at sikre ligestilling mellem kønnene. I 2015 fordømte Wallström behandlingen af kvinder i de arabiske stater i Den Persiske Golf, hvilket resulterede i suspensionen af de diplomatiske

Margot Wallström
Margot Wallström, tidligere svensk udenrigsminister. (Foto: UNIDIR)

forbindelser mellem Sverige og Saudi-Arabien.

Og angående diplomati: i 2017 var 40% af de svenske ambassadører kvinder, hvilket er en klar stigning sammenlignet med 20 år tidligere, hvor kun 10% var kvinder. I 2021 er denne procentdel steget til 48%, hvilket gør Sverige til det land med den højeste procentvise andel af kvindelige ambassadører i verden.

I august 2018 præsenterede Sverige en “Håndbog i feministisk diplomati” for at dele erfaringerne fra landets udenrigspolitik om kvinders rettigheder. Hæftet kan findes her på svensk, engelsk, fransk og portugisisk.

 

FRANKRIG
I marts 2019 offentliggjorde den franske udenrigsminister Jean-Yves Le Drian og statssekretæren til premierministeren Marlène Schiappa en artikel med titlen “For et feministisk diplomati” i det franske magasin Libération. De skrev: “I det seneste år har Frankrig været initiativtager til en ny dynamik: et ægte feministisk diplomati. Et feministisk diplomati, der ikke glemmer noget. Et diplomati for kampen mod seksuel og kønsbaseret vold. Et diplomati for uddannelse af piger og kvinder, drenge og mænd, overalt i verden.”

Artiklen slutter med “Frankrig er tilbage og feminismen med det”. Og Frankrig understregede dette ved G7-topmødet i Biarritz, Frankrig, et par måneder senere. I august 2019 varetog Frankrig formandskabet på G7-topmødet og annoncerede sin plan for at bekæmpe ulighed. Frankrig oprettede et “Advisory Council on Gender Equality” med prominente personer som skuespillerinden Emma Watson, den ukrainske aktivist Inna Shevchenko, essayisten Caroline Fourest, nobelprisvinderne Nadia Murad og Denis Mukwege. Rådet udarbejdede 79 lovgivningsmæssige anbefalinger, der bl.a. fokuserer på forældreorlov, vold i hjemmet og uddannelse.

Stærkere demokratier

Andre lande som Canada, USA og Mexico arbejder også med begrebet feministisk udenrigspolitik. Men for at nå Verdensmål nr. 5 skal alle lande tage springet og arbejde målrettet på at fremme kønsbalancen. Guterres’ indlæg afsluttes med: “I samfund, hvor kvinders rettighedsbevægelser er levende, er demokratierne stærkere.” Feministisk udenrigspolitik er en anderledes tilgang til at opnå ligestilling mellem kønnene end det, vi har set før, og med sit fokus på nye paradigmer for offentlige politikker, der styrker kvinder i international politik og forbedrer kvinders og pigers muligheder med uddannelse og økonomisk frigørelse, kan feministisk diplomati måske være løsningen på at opnå Mål nr. 5. Desuden er det vigtigt at huske, at feministisk diplomati ikke kun vedrører kvinder og piger. Det drejer sig om at gøre verden til et bedre sted og opretholde stærkere demokratier. Ifølge FN’s statistikker er der 35% større sandsynlighed for, at en indgået fredsaftale vil holde i 15 år, når kvinder deltager i fredsprocessen. Vi skal derfor stå sammen og arbejde hårdere for en bedre, mere fredelig og velstående fremtid med flere kvinder i frontlinjen.

Læs mere her:

En bæredygtig feministisk genopretning (unric.org)

Seneste nyt

Generalsekretærens udtalelse om COVID-19