Berømtheder og særlige gæster står i kø for at markere World Water Day i Sydafrika

0
425
alt

altFredag ​​den 18. marts 2011, Nairobi: Deltagere fra hele verden er ved at forberede et spektakulært program til tirsdag den 22. marts for at fejre World Water Day.

Med temaet Vand og Urbaniseringen, er dette års arrangement koordineret af FN HABITAT med UN-Water og det Afrikanske Ministres Råd om Vand (AMCOW) og den officielle fest vil blive markeret i Cape Town, Sydafrika.

Blandt de særlige gæster vil blandt andet være formanden for FN-generalsekretærens rådgivende udvalg vedrørende vand og sanitet (UNSGAB) Hans Kongelige Højhed Prins Willem-Alexander af Nederlandene, den administrerende direktør for FN-HABTAT Joan Clos og det ærede Edna Mowena, Minister for Miljø og Vand i Sydafrika og formand for det Afrikanske Ministres Råd om Vand.
 
Udover de vigtige møder og akademiske samtaler og diskussioner, er en spændende underholdningsplan blevet lavet. Denne plan indeholder blandt andet et åbent marked hvor flere førende bands vil optræde. Det hele starter søndag den 20. marts og slutter med en live jazz festival tirsdag aften.
 
World Water Day går helt tilbage til FN’s konference om Miljø og Udvikling i 1992 og dagen markeres årligt som en vigtig påmindelse om den situation, der er virkelighed for millioner af mennesker, der ikke har adgang til rent vand eller tilstrækkelige sanitære installationer.
 
Ved at lægge vægt på vand i byerne, har dette års arrangement til formål at skabe international opmærksomhed på virkningen af byernes hastige vækst, industrialisering og de uvisheder der findes omkring byernes vandsystemer som følger af klimaændringerne, konflikter og naturkatastrofer.
 
Du kan læse mere om World Water Day på den engelske hjemmeside.