En hyldest til faderen af dansk design

0
435
4. JUHL

4. JUHL

FN’s generalsekretær Ban Ki-moon rundede tredjedagen af sit besøg til Danmark af med en lille hyldest til den danske designer Finn Juhl, som designede den såkaldte Formynderskabsrådssal i FN’s hovedkvarter i New York.

Ban og hans delegation besøgte Juhls hjem ved Ordrupgård i Charlottenlund uden for København; et hus som Juhl designede, byggede og indrettede i 1941-42. Juhl boede der indtil hans død i 1989. Han blev verdenskendt for designet af Formynderskabsrådssalen og betegnes som faderen af dansk design. Han lagde samtidig grundstenen for moderne design, i hvilket Danmark er blevet en af de førende verdensledere inden for de sidste par årtier.

Juhls hjem på kraftvænget 15 er placeret lige ved siden af det moderne kunstmuseum Ordrupgård, og har været tilgængelig for offentligheden siden 2008. Det er et 208 kvadratmeter L-formet hus, fuld af Juhls egne kunstværker, nøje udvalgt af ham selv.

Formynderskabsrådssalen i New York har været kulisse for mange vigtige beslutninger i FN’s hovedkvarter. FN’s Formynderskabsråd har siden november 1994 ikke været i funktion, men salen bruges ofte i dag til afholdelse af møder og forskellige arrangementer og besøges af 400.000 turister hvert år.

4. JUHL 2

Salen reflekterer et klassisk 50’er design med vægt på håndværk og organiske former. Da den åbnede i 1952 havde Juhl stået for den totale indretning af salen, men en del ændringer blev lavet ved ombygningen i 1964 og 1977. Salen bliver i øjeblikket restaureret i stil med den oprindelige indretning og finansieres af FN, den danske regering og Realdania Fonden med et budget på 3 millioner dollars.