24. april 2013 – 23.632 mennesker blev identificeret som, eller antaget at være, ofre for menneskehandel i EU i perioden 2008 til 2010, ifølge en rapport fra EU-kommissionen, som blev udgivet i sidste uge.
”Det er vanskeligt at forestille sig at titusinder af mennesker i vores frie og demokratiske EU-lande, bliver berøvet deres frihed og udnyttet og handlet som varer for profit. Dette er dog den triste sandhed. Menneskehandel findes overalt og tættere på os end vi tror”, sagde Cecilia Malmström, EU-kommissær for indre anliggender.
For at styrke indsatsen mod menneskehandel vedtog EU i april 2011 et direktiv mod menneskehandel, men kun 6 ud af 27 medlemsstater havde implementeret direktivet i deres nationale lovgivning ved fristens udgang 6. april i år. Mest urovækkende er det, at antallet af mennesker som er blevet udsat for menneskehandel inden for EU, er steget med næsten en femtedel på 3 år, mens andelen af menneskehandlere som idømmes fængselsstraf er faldet med 13 % i samme periode.
”Jeg er meget skuffet over at se, at til trods for disse foruroligende trends, er det kun et få antal lande der har implementeret menneskehandelsdirektivet, og jeg opfordrer dem der endnu ikke har gjort det, til at overholde deres forpligtigelser”, sagde Malmström.
Omkring to-tredjedele af ofrene for menneskehandel er kvinder. Hvis piger medregnes stiger andelen til 80 %. Rapporten viser at 62 % af ofrene blev handlet for seksuel udnyttelse og 25 % for tvangsarbejde, mens der også blev påvist tilfælde af menneskehandel for fjernelse af organer, kriminelle aktiviteter og salg af børn. Flertallet af ofrene for menneskehandel kommer fra EU-lande, primært Rumænien og Bulgarien, mens hoveddelen af ofrene fra ikke-EU-lande kommer fra Nigeria og Kina.
Ifølge rapporten var antallet af påviste tilfælde steget i Danmark, Finland og Sverige. Alle lande rapporterede mellem 20 og 30 tilfælde i 2008, men i 2010 var det mellem 50 og 80 tilfælde. Dette betyder ikke nødvendigvis at menneskehandel i EU stiger; det kan også være en refleksion af bedre identificering af menneskehandel.
Malmström påminder alligevel om, at ”de påviste tilfælde sandsynligvis kun udgør toppen af isbjerget”. Der er fortsat betydelige udfordringer i kampen mod de forskellige aspekter af menneskehandel. Vigtigst af alt må der etableres bedre metoder til at identificere ofrene og styrke efterforskningen af menneskehandel, samt sikre at menneskehandlere tiltales og dømmes.
