De nordiske lande overvejer kraftigt et fælles bidrag til FN-operationer. De nordiske udenrigsministre erklærede i en fælles udtalelse 31. oktober 2012, at de ”havde besluttet at overveje et tættere nordisk samarbejde vedrørende FN-operationer”.
Der har også længe været diskussioner om at forme en særlig fælles nordisk styrke, med henblik på at støtte FN i deres reaktion på kriser. Koncentrationen af ressourcer og kompetencer ville sandsynligvis resultere i en mere effektiv implementering af FN mandater, og øge det nordiske engagements troværdighed og gennemslagskraft på et globalt plan.
Stoltenberg-rapporten fra 2009 om nordisk udenrigs- og sikkerhedspolitik, fremmede denne idé og forklarede samarbejdets funktion som følgende:
”Der bør etableres en nordisk militær stabiliseringsenhed, som kan sættes ind i stater med store interne uroligheder eller i andre kritiske situationer hvor international assistance kræves. Enheden ville være ansvarlig for at stabilisere situationen og derefter skabe de rette forudsætninger for at staten og de politiske processer kan fungere”.
Selvom en sådan indsatsenhed endnu ikke er etableret, er det fortsat et centralt emne i diskussionerne om et øget regionalt samarbejde.
Nordiske lande har en lang tradition for at arbejde sammen, og samarbejder i øjeblikket på en række forskellige områder som økonomi, velfærd, miljø og forsvar. I april 2011 udsendte de nordiske udenrigsministre en solidaritetserklæring på området udenrigs- og sikkerhedspolitik, hvorefter Nordisk Råds præsident, Henrik Dam Kristensen, passende sagde, ”Nu er det alle for en, og en for alle i den nordiske region”.
De nordiske lande har også længe været tilhængere af FN’s fredsbevarende operationer, som det for nylig blev proklameret i en officiel erklæring til FN i New York. Den norske ambassadør Tine Mørch Smith understregede, i hendes tale på vegne af alle nordiske lande, betydningen af civile kapaciteter, herunder retsstatsprincippet og ligestillingsekspertise i overgangen fra konflikt til fred og udvikling. ”De nordiske lande er klar til at dele vores viden om udvikling af civile kapaciteter i fredsbevarende og fredsskabende missioner”.
De nordiske lande er en del af et kapacitetsopbygningsprogram med den østafrikanske beredskabsstyrke koordination (Eastern African Standby Force Coordination Mechanism).
Det nordiske samarbejde blev forstærket ved dannelsen af NORDEFCO (nordisk forsvarssamarbejde) i november 2009, som bl.a. har til formål at sikre en effektiv reaktion på konflikter og katastrofer samt støtte fredsprocesser. Med ordene fra NORDEFCO: ”Den bedste måde at klare aktuelle udfordringer for fred og sikkerhed på, er ved at samarbejde”.
Et tidligere eksempel på regionalt samarbejde inden for dette område var den nordiske bataljon, der som en del af FN’s sikkerhedsenhed (UNPROFOR), bidrog til en fredsbevarende indsats i Bosnien og Makedonien under de jugoslaviske krige i midthalvfemserne. Et mere nutidigt eksempel er Norges, Sveriges og Finlands samarbejde i Nordic Battle Group, som er én ud af flere kampenheder etableret af EU. Disse kampenheder blev udviklet i tæt samarbejde med FN, med det formål at aktivt støtte FN’s krisestyringskapacitet.
