OPDATERING 11.december 2014 – Det norskejede selskab Seabird har foretaget seismiske undersøgelser på sokkelen udenfor det besatte Vestsahara. Hans Corell, der er tidligere juridisk rådgiver og vicegeneralsekretær for juridiske anliggender for FN, siger til Dagbladet, at operationer af en sådan karakter er i strid med folkeretten.
Den 10. december blev en delegation fra Raftostiftelsen, ekskorteret ud af hovedstaden i Vestsahara af marokkansk politi. Gruppen ankom til det besatte område i går og havde til formål at diskutere det norske selskabs aktiviteter med lokale menneskerettighedsorganisationer.
—
De nordiske regeringer er officielt enige om, at udnyttelsen af råstofferne er ulovlig uden den lokale befolkning, saharawiernes, samtykke, og hvis ikke den lokale befolkning får en del af indkomsten fra ressourcerne. Alligevel er nordiske selskaber stadig involveret i den kommende olieboring.
De nordiske lande baserer deres politik på en juridisk udtalelse af Hans Corell.
I et interview med UNRIC siger Hans Corell, at han ikke er bekendt med de konkrete detaljer i kontrakterne i forbindelse med olieboringen. Corell bekræfter dog, at hans juridiske holdning fra 2002 stadig er tidssvarende og stadig står ved magt:
”Som det fremgår af min vurdering til FN’s sikkerhedsråd fra den 29.januar 2002, så ville det være i strid med international rets princip om udnyttelse af ressourcer i ikke-selvstyrende territorier, hvis olieudnyttelsen sker i modsætning til den lokale befolknings interesse og ønske.”
Det er yderst tvivlsomt, om disse betingelser er blevet overholdt. Alle saharawi grupper har protesteret mod olieboringen, og saharawiernes eksilregering har fordømt udnyttelsen.
Desværre har ingen af de involverede parter gjort noget for, at saharawierne i flygtningelejrene får nogen andel i pengene fra eventuelle oliefund i havet ud for det besatte område, selvom denne gruppe repræsenterer 50 % af befolkningen. I en vurdering af de sociale omkostninger, der blev foretaget af Kosmos Energy Company, firmaet der ejer skibet Atwood Achiever, er eksistensen af saharawiske flygtninge ikke engang anerkendt.
De nordiske lande har udtrykt deres utilfredshed med den tilsyneladende illegale udnyttelse af ressourcerne i Vestsahara i FN, Europarlamentet og i andre internationale fora.
I maj 2014 advarede et flertal i Udenrigsudvalget danske selskaber og offentlige organisationer mod at have kommercielle aktiviteter i området.
På trods af den officielle retorik er der ikke meget handling bag ordene. Danske selskaber handler fortsat med produkter fra Vestsahara og samarbejder stadig med firmaer, der opererer i de besatte områder. Den danske ambassade i Marokko har sågar givet vejledning og hjælp til danske firmaer, der ønskede kontakt med firmaer i Vestsahara.
Ifølge deres hjemmesider har både Lærernes Pension og Sampension aktier i Kosmos Energy. Ydermere er Mærsk Drilling involveret i den nuværende olieboring.
I marts blev det afsløret, at det norske selskab Aker Solutions havde leveret centrale komponenter til Atwood Achiever til en værdi af mindst 300 millioner norske kroner. Dette skete på trods af den officielle norske politik om internationalt pres for at finde en politisk løsning i Vestsahara.
Videre blev det afsløret, at Atwood Achiever er fyldt med udstyr fra det norsk baserede amerikanske selskab, National Oilwell Varco (NOV). NOV har faktisk stået for de meste af boreudstyret til en værdi af ca. 1 milliard norske kroner.
Fartøjerne Wisby Cedar og Wisby Argan rejser også ofte ind og ud af de besatte områder med norske flag i masten.
Leveringerne foretages af det svenske selskab Wisby Tankers, der ejer de to norske skibe. Sammen med marokkanske partnere ejer de et selskab ved navn Casablanca Tankers, der med afstand er den største transportør af olie ind i Vestsahara.
Norske olieselskaber har også diskret foretaget seismiske undersøgelse i området og har tjent har rigtig mange penge på det. Et godt eksempel er Fugro-Geoteam, der foretog en række tests i 2010.
Debatten om Vestsaharas ressourcer har før været fremme i medierne. EU’s fiskeri aftaler med Marokko mødte betydelig modstand, ikke mindst fra nordiske europarlamentsmedlemmer, fordi aftalerne ikke tog højde for den lokale befolkning i området.
I blandt de mange fartøjer, der fiskede ud for det besatte områdes kyst, var islandske trawlere.
”Et af hovedproblemerne i konflikten har indtil nu været, at saharawierne ikke er blevet spurgt til råds, og at Marokko ikke tillader saharawierne at organisere sig politisk,” siger Hans Corell.
”Et andet centralt problem er, at de kontrakter jeg har set indgået i Vestsahara, ikke har indeholdt et eneste ord om, at Marokkos ret til at udnytte ressourcerne er begrænset af internationale regler om selvbestemmelse,” konkluderer den tidligere juridiske rådgiver for FN.
Relaterede artikler
