I de senere år er fertilitetstallene faldet kraftigt i de nordiske lande. I landene er disse tal stadig et mysterium og genstand for ivrig forskning. Den 15. maj er den Internationale Familiedag.
Tallene, der viste en lille stigning i pandemiens år, er alarmerende: Fertilitetstallet i Finland er det laveste i Norden med 1,3, mens det i Island er det højeste med 1,6. Den samme tendens er dog også tydeligt synlig i resten af Europa.
Tallene minder om hinanden
Den samlede fertilitetsrate er sammenlignelig på tværs af landene, da den tager højde for ændringer i befolkningens størrelse og struktur. I de seneste årtier har europæerne generelt fået færre børn, og dette mønster forklarer til dels opbremsningen i EU’s befolkningstilvækst. I 2021 var den samlede fertilitetsrate i EU på 1,53 levende fødsler pr. kvinde.
– Når den samlede fertilitetsrate kommer under 1,3 levende fødsler pr. kvinde, kaldes det ofte for “lavest-lav fertilitet”, siger Timothy Heleniak, Senior Research Fellow hos Nordregio og geograf. Ifølge rapporten State of the Nordic Region, der udkommer hvert andet år, fokuserer sidste års udgave på pandemiens tid. Rapporten produceres og udgives af Nordregio i tæt samarbejde med Nordisk Ministerråd. Den indeholder en unik samling af data om økonomi, demografi, migration, digitalisering, beskæftigelse og meget mere.
Under pandemien oplevede Norden ikke kun en stigning i antallet af fødsler. Under pandemiens første bølger oplevede de fleste nordiske lande og selvstyrende regioner også et noget forhøjet dødelighedsniveau. I alle de nordiske lande undtagen Grønland blev der født flere børn i 2021 end i 2020, selv om stigningen i Sverige var marginal. I bl.a. Norge, Island og Finland var stigningen et kærkomment brud på tendensen efter et årti med lavere fertilitet.
Når forskerne forsøger at finde et svar på, hvorfor fertilitetstallene er faldende, er de lige så interesserede som os:
-De nordiske lande er generelt set gode velfærdsstater, siger Nora Sanchez Gassen, politolog og demograf ved Nordregio. De har en god social støtte, de er stabile lande med en høj grad af social tillid. Generelt set bør disse lande betragtes som gode betingelser for at opdrage børn, men ikke desto mindre ser vi, at fertiliteten er faldende.
Hvad kan de lave tal skyldes?
Sanchez Gassen mener, at en af grundene til, at fertiliteten er faldet i de nordiske lande i løbet af det sidste årti, er, at der er et stigende antal par, som frivilligt eller ufrivilligt forbliver barnløse. De, der beslutter sig for ikke at få et barn, kan gøre det af forskellige årsager, hvad enten det er af økonomiske årsager, klimaforandringer eller andre årsager.
Den forventede levealder er steget konstant i Norden. Finske mænd lever i gennemsnit 74,1 år, kun mænd i Grønland har en lavere forventet levetid. Nordboerne lever længere, og samtidig er andelen af den ældre befolkning stigende. Ifølge befolkningsprognoser for de nordiske lande vil andelen af over 80-årige stige til 8 procent i 2030 fra 4,3 procent i dag.
Demografiske ændringer: et internationalt hovedemne
Observationen af Den Internationale Familiedag i 2023 har til formål at øge bevidstheden om de demografiske udviklingers indvirkning på familierne. Demografiske ændringer er en af de vigtigste megatrends, der påvirker vores verden og familiernes liv og velfærd verden over. Demografiske tendenser er hovedsagelig præget af fertilitets- og dødelighedsmønstre. Næste år er det 30-årsdagen for Den Internationale Familiedag.
