FAO opfordrer til protest mod sult

0
485
alt

7. Maj, 2010

Den global kampagne mod sult, the 1 billion hungry, lanceres af FN’s organisation for ernæring og landbrug (FAO), og opfordrer offentligheden til at protestere på vegne af verdens fattige – en milliard mennesker i verdalten lider i dag af kronisk underernæring og sult.  

Formålet med kampagnen er at indsamle en million underskrifter. Ved hjælp af en gul fløjte, der fungerer som kampagnens symbol, inviteres offentligheden til at indtage rollen som ”whistleblowers” – en måde, hvorpå de kan udtrykke deres utilfredshed med at der i år 2010 stadig er mennesker der sulter og at et barn dør af sult hver sjette sekund.

Kampagnen the 1 billion hungry præsenteres tirsdag d. 11. maj i FAO’s hovedkvarter i Rom. Ved lanceringen deltager forskellige berømtheder såsom den franske fodboldspiller Patrick Vieira, atletiklegenden Carl Lewis og FAO’s generaldirektør Jacques Diouf.

Listen over berømtheder, der støtter kampagnen, inkluderer også den prisbelønnede britiske skuespiller Jeremy Irons samt en række spillere fra de europæiske fodboldligaer – Raul Gonzalez, Joao Moutinho, Gary Neville, Luca Toni og Rene Adler.

Lanceringen transmitteres direkte på FAO’s hjemmeside på tirsdag d. 11. maj kl. 14.45