Finland får ikke et sæde i Sikkerhedsrådet

0
410
Sikkerhedsrådet

Sikkerhedsrådet

19. oktober 2012. Finland tabte til Australien og Luxembourg i opløbet om et ikke-permanent sæde i FN’s Sikkerhedsråd i torsdags (d.18. oktober).

I en afstemning på generalforsamlingen om to sæder afsat til Vesteuropa og andre regionale grupper i FN fik Australien 140 stemmer, Luxembourg 128 og Finland 108.

Dette betød at Australien fik 2/3 af stemmerne i første runde og Luxemborg manglede en stemme.

I anden runde fik Luxembourg 131 stemmer, hvilket er lige over det krævede antal på 129. Finland fik blot 62, stemmer, men blev støttet af de frem nordiske lande.

De sidste tre pladser i til den 2-årige periode i Sikkerhedsrådet gik til Argentina, Rwanda og Sydkorea.

Finske diplomater har aktivt lobbyet for et sæde i flere år. Finland har haft et ikke-permanent sæde to gange, første gang i slutningen af 1960’erne efterfulgt af en periode i slutningen af ’80’erne.

Den finske avis Helsingin Sanomat skrev, at skuffelsen var til at tage og føle på, da Finland tabte afstemningen. “Da resultaterne blev offentliggjort, befandt Finalnd sig midt i en forsamling, hvis flere repræsentanter ikke havde opfyldt deres løfte om støtte”.

Finske diplomater var overbevist om, at de havde sikret sig støtte fra 140 lande, som havde betydet at Finland var blevet valgt i første runde.

På en pressekonference hos FN efter afstemningen udtrykte den finske udenrigsminister Erkki Tuomioja skuffelse, men sagde, at de finske diplomaters mangeårige arbejde ikke har været forgæves.

(Kilde: YLE, Helsingin Sanomat)