FN: Finland har den største andel i økonomien baseret på informationsteknologi

0
434
Finland har verdens største andel af indenrigsøkonomiske aktiviteter relateret til informations- og kommunikationsteknologi

Finland har verdens største andel af indenrigsøkonomiske aktiviteter relateret til informations- og kommunikationsteknologi

15. februar 2012 Finland har verdens største del af indenrigsøkonomiske aktiviteter relateret til informations- og kommunikationsteknologi. Ifølge FN-data, udgivet i dag, er næsten en tiendedel af det europæiske lands arbejdsstyrke, som ikke er landbrugsrelateret, ansat i informationsteknologisektoren.

Data, udgivet af FN’s konference for handel og udvikling (UNCTAD) i Genève, viser også at informationsteknologisektorer stadig er i deres begyndelse i mange u-lande.

UNCTAD-databasen indeholder på nuværende tidspunkt informationer om 57 økonomier. Manglen på mere omfattende data kan blive set som endnu et billede på det digitale skel, sagde organisationen in en pressemeddelelse.

Ingen af de lande, der er klassificeret som en del af verdens mindst udviklede lande, har indsendt statistikker på størrelsen af deres informationsteknologisektor, påpegede UNCTAD.

Omfanget af informationsteknologisektorens beskæftigelse i alle virksomhedsbrancher rangerer fra mindre end to procent i Aserbajdsjan, Kroatien og Kasakhstan til mere end otte procent i Finland, Israel og Sverige, viser tal fra de senest tilgængelige data.

Ifølge UNCTAD spiller informationsteknologisektoren en voksende rolle i en del af ulandene. For eksempel i Indien, hvor bidraget fra informationsteknologisektoren til bruttonationalproduktet (BNP) steg fra 3,4 procent i 2000-2001 til 5,9 procent i 2007-2008.

Ifølge UNCTAD har jobs i informationsteknologisektoren vist sig at være mere profitabelt end i andre sektorer.

Sektorens bidrag til indenrigsøkonomier er typisk højere med hensyn til værdien tilført end i jobbene. Dog beskæftiger sektoren relativt yngre personer med en uddannelse over gennemsnittet, hvilket gør det muligt for dem at stige op i systemet, have jobsikkerhed og mulighed for bedre uddannelsesforløb i fremtiden.