IFAD: den rurale fattigdomsrapport 2011

alt

alt

IFAD undersøgelse: 350 millioner mennesker i rurale områder er løftet ud af ekstrem fattigdom i løbet af det sidste årti

Den rurale fattigdomsrapport 2011 viser blandede resultater på tværs af regioner, med muligheder for fremgang ved ændringer i landbrugsmarkederne.

Rom, den 6. december 2010 – trods forbedringer gennem de seneste 10 år, der har løftet mere end 350 millioner mennesker i rurale områder ud af ekstrem fattigdom, forbliver den globale fattigdom fortsat massiv og er overvejende et landligt fænomen. Ifølge en rapport, der udgives i dag af Den Internationale Fond for Landbrugsudvikling (IFAD), bor 70 procent af udviklingslandenes 1.400 millioner ekstremt fattige mennesker i rurale områder.

IFAD’s rurale fattigdomsrapport 2011 (Rural Poverty Report), fastslår, at i det forløbne årti er forekomsten af ekstrem fattigdom i rurale områder i udviklingslandene – mennesker, der lever for mindre end 1,25 dollar om dagen – faldet fra 48 procent til 34 procent. Østasien, og især Kina, tegner med en dramatisk fremgang for en stor del af tilbagegangen.

Rapporten peger dog på en foruroligende stigning i antallet af ekstremt fattige mennesker i rurale områder i Afrika syd for Sahara, selv om procentandelen, der lever for mindre end hvad der svarer til 1,25 dollar om dagen – på 62 procent – faktisk er faldet en smule siden IFAD sidst udstedte en fattigdomsrapport for rurale områder i 2001. Rapporten noterer også den vedvarende fattigdom i de rurale områder på det sydasiatiske subkontinent, der er hjemsted for halvdelen af verdens 1 milliard ekstremt fattige mennesker.

I rapporten fremlægges det, at konsekvenserne af ustabile fødevarepriser, usikkerheder og virkninger af klimaforandringer, og en række begrænsninger i adgangen til naturressourcer, gør yderligere bestræbelser på at reducere fattigdommen i de rurale områder meget komplicerede.

Men rapporten understreger samtidig, at dybtgående ændringer i landbrugsmarkedet giver anledning til nye og lovende muligheder for verdens småbønder for at øge deres produktivitet. Dette er en nødvendig udvikling for at kunne sikre mad nok til en stadigt mere urbaniseret befolkning, der skønnes at nå op på minimum 9 milliarder i 2050.

Heraf “er der et presserende behov for … at investere mere og bredere i landbruget og de rurale områder”, baseret på ”en ny tilgang til småbønders landbrug, der både er markedsorienteret og bæredygtig,” hedder det i rapporten.

”Rapporten gør det klart, at det er på tide at kigge på de fattige bønder og de rurale iværksættere med et helt nyt syn – ikke som velgørenhedsprojekter, men som mennesker, hvis innovation, dynamik og hårde arbejde vil bringe velstand til deres lokalsamfund og bringe større fødevaresikkerhed i verden i de kommende årtier,” sagde Kanayo F. Nwanze, der er IFAD’s præsident.

 ”Vi er nødt til at fokusere på at skabe et gunstigt miljø således, at de kan overvinde de risici og udfordringer, som de står over for i arbejdet med at gøre deres gårde og andre landlige virksomheder til en succes,” sagde han.

Betydelig fremgang i mange områder
Ud over den generelle nedgang i den ekstreme fattigdom i de rurale områder i udviklingslandene, peger IFAD’s rurale fattigdomsrapport 2011 også på andre væsentlige fremskridt, især:

• Et fald i den samlede fattigdomsrate på 2 dollar om dagen i rurale områder, fra 79 procent til 61 procent i det seneste årti.

• Bemærkelsesværdige fremskridt i rurale områder i Østasien – primært Kina – hvor antallet af ekstremt fattige er faldet med omkring to tredjedele i løbet af de seneste ti år, fra 365.000.000 til 117.000.000, ligesom fattigdomsraten er faldet fra 44 til 15 procent.

• Forbedringer i andre regioner, hvor fattigdomsraten i rurale områder faldt med mere end halvdelen i Latin Amerika, og med næsten halvdelen i Mellemøsten og Nordafrika. I begge regioner, faldt den procentvise andel af folk fra rurale områder, der lever i ekstrem fattigdom, også betydeligt.

Fortsatte udfordringer
Til trods for ovenstående fremskridt, gør rapporten det klart, at fattigdom i rurale områder fortsætter med at være et massivt fænomen over store dele af verden, og at det er særlig akut i Afrika syd for Sahara og Sydasien:

• Afrika syd for Sahara er hjemsted for næsten en tredjedel af verdens ekstremt fattige mennesker i rurale områder, hvis antal er steget fra 268 millioner til 306 millioner i løbet af de seneste ti år. Selvom fattigdomsraten for de rurale områder faldt fra 65 til 62 procent, har Afrika syd for Sahara stadig langt den højeste procent af alle regioner.

• De rurale fattigdomsrater er kun faldet ganske lidt i de seneste ti år i det sydlige Asien, som nu har det største antal fattige rurale mennesker – omkring 500 millioner. Fire femtedele af alle ekstremt fattige mennesker i Sydasien bor i rurale områder.

Rapporten nævner konsekvenserne af klimaforandringerne – hvilket vil gøre landbrugsproduktion mere vanskelig mange steder – og som yderligere komplicerer udfordringerne med at bekæmpe fattigdom i rurale områder i disse regioner og globalt.

Ifølge rapporten kommer hertil et ”lavt niveau af investeringer i landbruget, svag infrastruktur i rurale områder, utilstrækkelig produktion og finansielle tjenester, og en forværret adgang til naturressourcer”. Især den stigende konkurrence om anvendelsen af land og vand, er med til at skabe et miljø, der gør det for risikabelt og urentabelt for de fleste af udviklingslandenes småbønder at deltage i landbrugsmarkederne.

Muligheder for at skabe hurtigere fremskridt
Men rapporten viser også, at løbende forandringer i landbrugsmarkederne, såvel som at skabe nye muligheder i de rurale områder uden for landbrugsøkonomien, giver nyt håb om, at der kan ske store fremskridt mod at bekæmpe den ekstreme fattigdom i disse områder. Disse muligheder omfatter den hurtige vækst i byområder, og den heraf ledsagede stigning i efterspørgslen efter fødevarer, samt det faktum, at landbrugsmarkederne vokser og samtidig bliver bedre organiseret med henblik på at imødekomme efterspørgslen.

”Den verden, som mennesker i rurale områder lever i, ændrer sig meget hurtigt, og det bringer en række nye muligheder med sig”, udtaler Ed Heinemann fra IFAD, der ledede det hold, der udarbejdede rapporten. ”For at sætte dem i stand til at løse de problemer, som de står over for, så de kan få mest muligt af de muligheder de bliver givet, må regeringer og donorer gøre meget mere for at støtte de rurale områder. Dette kan blandt andet gøres ved at investere og forbedre infrastruktur og regeringsførelse, samt ved at gøre de rurale områder til bedre steder at leve og gøre forretninger.”

Essentielt for enhver strategi om at reducere fattigdom, sagde Heinemann, er en forståelse for hvordan man kan hjælpe fattige mennesker i de rurale områder til at undgå og håndtere de risici, som de står over for – fra mangeårige risici i forbindelse med dårligt helbred og naturkatastrofer, til nye og kommende udfordringer i forbindelse med forringelse af naturressourcer, konsekvenser af klimaforandringer, stigende usikkerhed i adgangen til jord samt store udsving på fødevarepriser.

”Prischokket på fødevarer for et par år siden, var et opvågningskald om, at med den globale befolkningstilvækst og stigende urbanisering, kan højere og mere usikre fødevarepriser blive en realitet,” sagde Nwanze. ”Men det betyder også, at småbønders landbrug – hvis det er produktivt, kommercielt orienteret og godt knyttet til moderne markeder – kan tilbyde udviklingslandene og mennesker i de rurale områder en vej ud af fattigdommen, idet de bliver en del af løsningen på den globale fødevaresikkerheds udfordringer.”

IFAD’s rurale fattigdomsrapport 2011, er blevet gjort mulig med støtte fra regeringerne i Italien, Nederlandene, Sverige og Schweiz samt det Arabiske Center for Studier af tørre områder og zoner.

Kontakt:

David St. John                                              Jessica Thomas

Tel: +39 06 5459 2623                                   Tel: +39 06 5459 2215

Mobile: +1 315 396 9590                                [email protected]

[email protected]

Pressemeddelelse nr.: IFAD/73/2010

Den Internationale Fond for Landbrugsudvikling (IFAD) arbejder med fattige mennesker i rurale områder for at gøre dem i stand til at dyrke og sælge mere mad, øge deres indkomst og bestemme retningen for deres eget liv. Siden 1978 har IFAD investeret over 11 milliarder dollars i tilskud og lavtforrentede lån til udviklingslande, der har gjort omkring 350 millioner mennesker i stand til at bryde ud af fattigdom. IFAD er en international finansiel institution og et specialiseret FN-organ baseret i Rom – FN’s centrum for fødevarer og landbrug. Det er et unikt partnerskab af 165 medlemmer fra Organisationen af Olieeksporterende lande (OPEC), andre udviklingslande og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD).