FN-kampagner under VM

0
421
Billede: FN

Billede: FN

17. juni 2014 – FN’s generalsekretær Ban Ki-moon deltog ved åbningskampen af FIFA’s Verdensmesterskaber 2014 i São Paulo i Brasilien. FN gennemfører en række projekter og aktiviteter til et af de største sportsarrangementer i verden.

”Jeg er utrolig glad for at være her”, siger Ban i en udtalelse. ”Som milliarder af mennesker, har jeg elsket fodbold siden jeg var en ung knægt. Denne lidenskab er et eksempel på hvordan sport kan forene mennesker”.

Organisationen gennemfører en række projekter og aktiviteter tilknyttet VM; en kampagne fra UNICEF mod menneskehandel og udnyttelse af børn, en kampagne fra UN Women mod vold mod kvinder, en oplysningskampagne fra UNAIDS og FN’s befolkningsfond (UNFPA) og Den Internationale Arbejdsrganisation (ILO) har en kampagne mod børnearbejde.

FN’s miljøprogram (UNEP) belønner miljøvenlige hoteller i Brasilien med et ”Grønt pas”-emblem, og FN’s Udviklingsprogram (UNDP) bistår den brasilianske regering med at reducere karbonudslip i forbindelse med Verdensmesterskaberne.