A-Ø webstedsindeks

Efter jordskælvet: Sverige vil holde donorkonference

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, har i dag offentliggjort deres ønske om afholdelse af en donorkonference koordineret med de tyrkiske myndigheder.

Det sker med henblik på at mobilisere humanitær bistand fra det internationale samfund til den tyrkiske og den syriske befolkning efter mandagens voldsomme jordskælv. Afholdelsen af konferencen planlægges til afholdelse i marts 2023 i Bruxelles.

Konferencen vil være åben for EU-medlemslande, EU’s nabolande, FN-medlemmer, internationale økonomiske institutioner og andre relevante interessenter. Formålet er at koordinere donorernes indsats og skaffe ressourcer til hurtig genopbyggelse af samfundene og nødhjælp i de ramte områder i Tyrkiet og Syrien.

Turkey-OCHA-rescue-work-aid-earthquake
Redningsarbejde i Sarmada i det nordvestlige Syrien.
Foto: OCHA/Bilal Al-Hammoud

Planen er, at konferencen skal afholdes under ledelse af kommissær med ansvar for naboskabs- og udvidelsesforhandlinger, Olivér Várhelyi, og den svenske minister for internationalt udviklingssamarbejde og udenrigshandel, Johan Forssell. 

 

“En katastrofe uden nyere fortilfælde” 

Jordskælvet i Tyrkiet og det nordlige Syrien er en katastrofe uden nyere fortilfælde. Omfanget af tabte menneskeliv og ødelæggelser bliver tydeligere dag for dag,” udtalte den svenske statsminister.

“Konsekvenserne er helt igennem forfærdelige. Som formand for Europarådet vil Sverige sikre, at EU’s støtte i denne frygtelige tid dækker de tyrkiske og syriske befolkningers behov.”

Alle de nordiske lande er blandt donorerne til den humanitære bistand i Tyrkiet og Syrien.

rubble-ruins-earthquake-OCHA-Syria
Ruiner i Idleb i det nordvestlige Syrien. Foto: OCHA/Ali Haj Suleiman

Seneste nyt

Generalsekretærens udtalelse om COVID-19