A-Ø webstedsindeks

FN kræver fred på sit 75-års jubilæum

Generalsekretær, António Guterres, opfordrede i anledning af FN’s 75-års jubilæum igen verdens lande til at indgå en global våbenhvile.

FN’s 75-års jubilæum markeres den 24. oktober, hvor FN-charteret blev vedtaget.

Gutteres gentog sin opfordring til våbenhvile i alle verdens hjørner inden udgangen af 2020. Flere og flere lande og virksomheder har forpligtet sig til at imødekomme Guterres opfordring.

”Jeg opfordrede til en global våbenhvile, da pandemien ramte os. Vi har én fælles fjende i dag: COVID-19. Det er nu vi skal stå sammen i fred og skabe en global våbenhvile. Tiden løber fra os,” sagde Guterres.

Generalsekretæren fremhævede, at FN’s jubilæum falder sammen med pandemien. Han understregede, at FN’s ’grundlæggende mission’ er vigtigere end nogensinde før. Vi skal værne om menneskets værdig, beskytte menneskerettigheder, anerkende international lov og redde menneskeheden fra krig og konflikt – samtidig med at planetens fremtid er på spil.

”Vi skal også slutte fred med vores planet. Klimakrisen truer livet på planeten. Alle skal bidrage til arbejdet med at opnå CO2-neutralitet frem mod 2050.”

”FN er her ikke alene for jer. FN tilhører jer og er jer: ”Vi, verdens folk”. Lad os sammen realisere vores fælles vision for en bedre verden.”

 

 

Seneste nyt

Generalsekretærens udtalelse om COVID-19