En FN-traktat om cyberkriminalitet er efter mange års diskussion endelig på vej. FN’s Generalforsamling stemte i december 2019 for at begynde at forhandle en traktat – en traktat, der fokuserer på cyberkriminalitet, men som også har potentiale til at udvikle adskillige politikker på globalt plan med stor betydning for menneskerettigheder.
Traktaten er et vigtigt skridt i retning af at hjælpe lande med at realisere nogle af FN’s Verdensmål. Men hvad er cyberkriminalitet?
HVAD ER CYBERKRIMINALITET?
Der findes ingen international definition af cyberkriminalitet eller cyberangreb. Ifølge UNODC, FN’s Agentur for Narkotika og Kriminalitet, er lovovertrædelser typisk koncentreret omkring følgende kategorier: overtrædelser, der er computerrelaterede og indholdsrelaterede, og lovovertrædelser i forbindelse med krænkelser af ophavsret mm.
Overordnet set kan cyberkriminalitet beskrives som cyberafhængige lovovertrædelser, cyberaktiverede lovovertrædelser og, som en specifik kriminalitetstype, seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug af børn på nettet.
Selv om der ikke er noget specifikt Verdensmål, der omhandler cyberkriminalitet, kan denne ses som en vej til at nå en række mål. Et af dem er Verdensmål 16, Fred, Retfærdighed og Stærke Institutioner, og dets delmål (mål 16.1, 16.4 og 16.5), som vedrører vold og andre former for kriminalitet som f.eks. korruption og våbenhandel.
Desuden kan visse kriminelle aktiviteter hindres ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologi, f.eks. rekruttering af ofre for menneskehandel (mål 10.8) eller seksuel udnyttelse af kvinder, hvilket vil karakterisere en form for vold mod kvinder (mål 5.2).
KONVENTIONER OM CYBERKRIMINALITET
Internet Governance Forum afholdes hvert år med henblik på at drøfte offentlige politiske spørgsmål vedrørende internettet. Generalsekretær António Guterres sagde på konferencen i 2019 i Berlin, at “den stigende hyppighed og alvorlighed af cyberangreb underminerer tilliden og tilskynder stater til at indtage offensive holdninger til fjendtlig brug af cyberspace”.
Angela Merkel (L) og FN’s Generalsekretær Antonio Guterres mødes til Internetkonference i 2019.
Adskillige verdensledere talte til forummet, enten personligt eller gennem forudindspillede erklæringer. Angela Merkel, Tysklands daværende forbundskansler, understregede behovet for at tale om værdierne i forbindelse med forvaltning af internettet: “Vi skal blive enige om, hvordan vi beskytter menneskerettigheder, demokratiet og retsstaten i den digitale tidsalder, hvordan vi styrker lige deltagelse og sikkerhed på nettet, og hvordan vi opbygger tillid til nettet”.
Selv om der findes en række traktater og konventioner af forskellig rækkevidde, der behandler spørgsmålet om cyberkriminalitet, findes der ikke noget FN-retsinstrument om cyberkriminalitet.
DEN NYE TRAKTAT
I december 2019 vedtog FN’s Generalforsamling en resolution om “bekæmpelse af brugen af informations- og kommunikationsteknologi til kriminelle formål” og om oprettelse af et ad hoc-udvalg. Udvalget blev bebudet til at udarbejde en omfattende international konvention. Dermed arbejdes der mod at skabe en ny international traktat om cyberkriminalitet.
Det forventes, at møderne om udarbejdelsen af den internationale traktat vil tage tre år. Det første møde afholdes i marts 2022. John Brandolino, direktør for traktatforhold i FN’s Agentur for Narkotika og Kriminalitet, bemærkede, at det har taget år at få FN til at blive enige om en antikorruptionstraktat. “I dag står vi ved startskuddet til en anden monumental indsats i forbindelse med et andet område, der giver anledning til stor bekymring rundt om i verden: cyberkriminalitet”, sagde han.
Flere regeringer fra hele verden deltog i mødet med FN, hvor de drøftede og forsøgte at finde fælles fodslag om traktaten med henblik på at lette det globale samarbejde om cyberkriminalitet. Ifølge Electronic Frontier Foundation, EFF, “kan traktaten, hvis den godkendes, omforme straffelovgivningen og styrke politiets grænseoverskridende overvågningsbeføjelser med henblik på at få adgang til og dele brugerdata, hvilket vil få konsekvenser for milliarder af menneskers privatliv og menneskerettigheder verden over”.
Ad hoc-udvalgets andet møde vil blive afholdt i Wien i maj og juni. Læs mere om det her.
Læs mere her:
