FN: ytringsfriheden er afgørende for de nye bæredygtighedsmål

0
429
Foto: Flickr / Juri Numerov 2.0 Generic (CC-BY-NC-ND 2.0)

Foto: Flickr / Juri Numerov 2.0 Generic (CC-BY-NC-ND 2.0)

04.05.20015 – ytringsfriheden og pressefriheden er afgørende for implementering af god regeringsførelse og menneskerettigheder verden over, fastslår FN-topembedsmænd i dag på den 21. verdensdag for pressefriheden. De påmindede om, at både ytrings- og pressefriheden er ”afgørende” for udformningen af ny global bæredygtig udviklingsdagsorden.

I en fælles erklæring påpegede FN’s generalsekretær Ban Ki-Moon, sammen med generaldirektøren for UNESCOIrina Bokova, og FN’s højkommissær for menneskerettigheder, Zeid Ra’ad Al Hussein, at kvalitetsjournalistik ”tillader borgere at træffe informerede beslutninger omkring deres samfunds udvikling”, samtidigt med, at det er med til at ”afmaskere uretfærdighed, korruption og misbrug af magt.”

”For at fred skal være vedvarende og fred bæredygtig, skal menneskerettighederne respekteres,” understregede FN-embedsmændene i deres erklæring. ”Alle skal være frie til at søge, modtage og videregive viden og information på alle medier, både online og offline.”

Verdensdagen for pressefriheden, som blev etableret af FN’s generalforsamling og som fejres den 3. maj, er udnævnt af UNESCO. Den skaber momentum til at fejre pressefrihedens grundlæggende principper: at opnå pressefrihed verden over; at forsvare medierne mod krænkelsen af deres uafhængighed; at hylde de journalister, som har mistet deres liv i tjeneste. Dette års tema –”Lad journalistikken trives” – advokerer for kvalitetsjournalistik, at takle udfordringer forbundet med mediernes ulige kønsbillede og digital sikkerhed.

“Enhver stemmes skal udtrykkes og blive hørt – især kvinders,” fortsatte embedsmændene. ”Tyve år efter Beijingerklæringen forbliver kvinder underrepræsenteret i medierne, i beslutningsprocesser og i det generelle mediebillede.”

”Vi kan ikke lade dette fortsætte,” fastlog de. ”Mænd og kvinder bør deltage lige i udarbejdelsen og delingen af nyheder.”