Forberedelserne til World Cleanup Day bakkes op af FN pris

0
19
24 July 2023, Rome, Italy - UN SDG Action Awards Ceremony. UN Food Systems Summit +2 Stocktaking Moment. FAO headquarters, (Plenary Hall).Photo credit must be given: ©FAO/Cristiano Minichiello. Editorial use only. Copyright ©FAO
And the 2023 SDG Action Award - Moblize goes to World Cleanup day. Photo © FAO/Giuseppe Carotenuto

D. 11. september 2023

Arrangørerne bag World Cleanup Day kan tage fat deres 2023-dag 16. september med fornyet stolthed, da de er vinderne af FN’s SDG Action Award 

Forkortelsen af SDG står for Sustainable Development Goals, også kendt som Verdensmål for Bæredygtig Udvikling eller blot som Verdensmålene.  

Let’s Do It World, arrangørerne bag World Cleanup Day, vandt dette års FN SDG Award i kategorien Mobilize. De Forenede Nationers SDG Action Award ceremoni fandt sted i Rom, Italien i forbindelse med FN’s Food Systems Summit sidste sommer.  

Siden World Cleanup Day blev lanceret i 2018, har initiativet vundet momentum. EU-institutioner og FN tager del i arbejdet omkring #EUBeachCleanup, som en kampagne der kulminerer 16. september.  

4% af Estlands befolkning 

World Cleanup Day handler i høj grad om mobilisering. Bevægelsen tog fart fra begyndelsen, og kan spores tilbage til en en-dagsoprydning i Estland i 2008, der mobiliserede 50.000 mennesker svarende til 4 % af Estlands befolkning.  

“Vi ville se, om vi kunne rydde hele landet fra forskellige typer skrald” siger Heidi Solba, Forperson og Head of Global Network hos Let’s Do It World og World Cleanup Day. “Vi fandt efterladte genstande fra den sjovetiske hær in parker og skove. Vi fandt dæk, nogle gange endda køleskabe i det offentlige rum. Eftersom Estland er så lille et land og har en befolkning på 1,3 millioner, besluttede vi at vi måtte kunne gøre det på én dag. 

Child chearing at the World Cleanup Day by the UN.
World Cleanup day i Tyskland. Foto: Matthias Gellissen /Unsplash

Frivillige fra 600 forskellige organisation brugte 6 måneder på at forberede kampagnen, der fandt sted 8. maj 2008. Den fantastiske mobilisering af 4% af den samlede befolkning svarer til over 230.000 deltagere i Danmark, 2,7 millioner i Frankrig eller over 3,3 millioner i Tyskland. Succesen skyldes i høj grad en god marketingskampagne med deltagelse af landets præsident og mange tv- og musikstjerner. 

 “Det anslås, at hvis regeringen havde planlagt dette, ville det have taget 3 år i stedet for 6 måneder, og have kostet 22,5 million euro i 2008” fortæller Solba til UNRIC-hjemmesiden. “Dette beviser styrken af civile bevægelser bakket op af en stærk marketingskampagne”.  

En global bevægelse 

Siden hen er World Cleanup Day blevet til en global bevægelse. Gennem de seneste 5 år har forbløffende 70 millioner mennesker taget del i den gode sags tjeneste, der tilsammen udgør en fælles front for verdensmålene. Alene d. 17. september 2022 blev 15 millioner frivillige mobiliseret, og de dedikerede tilsammen 30 millioner timer til at fjerne omkring 60.000 ton skrald i naturen – på kun én enkelt dag. Formålet med World Cleanup Day er at gøre opmærksom på affaldssituationen og få folk til at komme ud og arrangere sig.  

“Den altoverskyggende ide er skabe forandring i samfundet ved blot at samle folk på gader og stræder og på den måde vise hvad samarbejde kan gøre for en forskel” siger Solba. “På denne måde kan folk opleve hvordan vi arbejder sammen og du kan faktisk se resultatet på lang afstand når du har ryddet en hel park eller en hel strand. Det har faktisk en stor indvirkning på værdier og adfærd med henblik på fremtiden også”

Photo collage: 2023 SDG Action Award  
Alt ender i havet 

EU og FN har fokuseret på affaldsrydning af strande, men når alt kommer til alt, som Heidi Solba pointerer, er der næsten ikke ét land der ikke er tilknyttet til havet eller til floder. “80 % af skraldet fundet på stranden kommer fra fastlandet. Vi er nødt til at tænke på bæredygtige løsninger så vi ikke er nødt til at lave så meget skraldeoprydning” siger hun.  

World Cleanup Day er naturligvis stærk forbundet med Verdensmålene for Bæredygtig Udvikling, da de opererer på tværs af 7 ud af 17 mål, ifølge Solba. Om prisen SDG Action Award hun modtog på vegne af World Cleanup Day af SDG Action Award til FN’s Food Systems Summit siger hun: “Det er meget vigtigt og det samme gælder for vores arbejde med De Forenede Nationer og forskellige organisationer. Denne pris anerkender det store stykke arbejde som hovedsageligt er udført af vores netværk og af alle de ledere rundt omkring i 164 lande, hvor vi har dedikerede ledere og teams”.  

Du kan engagere dig i årets World Cleanup Day 2023 aktiviteter i Danmark d. 16 September. Find ud hvor du kan hjælpe vores fælles klima ved blot at samle skrald på worldcleanupday.org

#WorldCleanupDay