25. november, 2013 – Humanitære og udviklingsmæssige indikatorer så ikke gode ud før kuppet, men nu ser de endnu værre ud. Mens verden kigger den anden vej, finder en massakre af de uskyldige sted i Afrikas hjerte.
I Den centralafrikanske republik – landet, som sjældent når til nyhederne – vurderes det, at 11 millioner mennesker lever med alvorlig eller moderat fødevareusikkerhed; 400.000 mennesker vurderes at være internt fordrevne, hvilke er dobbelt så mange som for bare et par måneder siden, og omkring 65.000 er blevet tvunget til at flygte fra landet, de fleste til nabolandet Cameroun.
”Før var Den centralafrikanske republik en fejlslagen stat. Nu er det bare være,” fortalte Amy Martin, landeleder for FN’s kontor for koordinering af humanitære anliggende (OCHA) IRIN News service.
”Vi anslår, at over 1,5 millioner mennesker har brug for forskellige former for hjælp, hvad enten det er sundhed, mad, ly eller beskyttelse,” sagde hun.
Nødhjælpsorganisationer, hvis biler har været under angreb, kan kun gætte på, hvad der sker i nogle områder, og Martin sagde, at det faktiske antal mennesker, der er påvirkede af krisen, kan være meget højere.
De passende reaktioner bliver yderligere vanskeliggjort af manglen på penge: kun 44 procent af de 195 millioner USD, der er brug for, for at takle krisen, kommer.
Den centralafrikanske republik har aldrig været mere end en fantomstat og har taget imod lejetropper fra nabolandene. Frankrig advarede i torsdags om, at landet nu står ”på grænsen til folkemord”. Selvforsvarsgrupper kaldet ’anti-balaka’- væbnet med macheter, buer og pile og spyd – er sprunget op og begået grusomheder mod både Seleka (en sammenslutning af rebeller, mest muslimer, som det bliver kaldt ’Muslim-lite’, som afsatte præsident Bozizé og er anklaget for at dræbe, plyndre og voldtage) såvel som den større muslimske befolkningsgruppe. Sådan en interreligiøs konflikt er et nyt fænomen i Den centralafrikanske republik.
Bortset fra konfliktens rædsel, lider mennesker også af sygdomme, mens de gemmer sig I deres marker uden ly, medicin eller mad. Malaria vedbliver at være den største dræber, men kun de modigste eller sygeste tager hovedvejen for at søge medicinske hjælp.
Usikkerheden har skubbet 70 procent af landets børn væk fra uddannelse, og 3.500 er blevet rekrutteret til Seleka-rebelhærerne og et ukendt tal er blevet rekrutteret til anti-balaka.
Den humanitære nødsituation i Den centralafrikanske republik, med en areal større end Frankrig og, hvor den forventede levetid for mænd er 48, vedbliver at være et blindt punkt for det meste af det internationale samfund og er blevet kaldt ’den værste krise, som man aldrig har hørt om’.
