Fredsbevarelse har brug for støtte som aldrig før

0
446
FNAMID fredsbevarende styrker. Foto: FN-Foto / Stuart Price

FNAMID fredsbevarende styrker. Foto: FN-Foto / Stuart Price

I løbet af de sidste 70 årtier har FN’s fredsbevarende styrker vist sig at være et legitimt, pålideligt og effektivt middel til at beskytte civile, lette overgangen fra konflikt til fred og fostre håb. Men i tider hvor “kravene [til fredsbevarelse] i høj grad overstiger de tilgængelige ressourcer” bringes FN’s fredsbevarelse i fare.

MINUSTAH fredsbevarende soldat assisterer et offer for oversvømmelsen i Haiti. Foto: FN Foto / Marco Dormino“Gennem mange års kampe og ofringer har den ikoniske blå hjelm fortjent sin plads som et symbol på håb for de millioner af mennesker, der lever i krigshærgede lande”, sagde FN’s generalsekretær, Ban Ki-Moon, i anledning af den internationale dag for FN-soldater den 29. maj.

I lande som Liberia, Timor-Leste og Bosnien-Hercegovina har FN’s fredsbevarelse spillet en afgørende rolle i at hjælpe med at stabilisere og genopbygge lande. I dag er mere end 125,000 militær, politi og civile involveret i 16 fredsbevarende operationer verden over. Denne historisk store operation tjener som et bevis på det internationale samfunds tilslutning til fredsbevarelse og troen på dens virke som et redskab til at bringe fred og sikkerhed.

“Virkeligheden er, at vores fredsbevarende soldater ofte er det eneste håb civile har for et bedre liv”, understregede Hervé Ladsous, vicegeneralsekretær for FN’s afdeling for fredsbevarende operationer. ” I dag er det ikke alle steder, hvor de fredsbevarende missioner er indsat, at der er meget fred at bevare”, fortsatte han og pegede på de barske betingelser FN-ansatte stilles overfor, når de hver dag skal forhandle komplekse trusler i politiske ustabile klimaer, velvidende at rædselsslagne befolkningers sikkerhed står på spil.

Kritisk behov for global støtte

Ladsous pegede på det kritiske behov for at FN’s medlemsstater fornyer deres engagement, særligt i et globalt klima hvor ”kravene [til fredsbevarelse] i høj grad overstiger de tilgængelige ressourcer”, som Ban Ki-Moon formulerede det i hans udtalelse på den internationale dag for FN’s fredsbevarende operationer. Generalsekretæren fortsatte ”Vi har brug for mere politiske støtte fra medlemsstaterne, som er ansvarlige for at godkende, finansiere og bidrage med tropper og politistyrker til missionerne.”

UNAMID fredsbevarende styrke i Abyei. Foto: FN Foto / Stuart PriceGeneralsekretæren understregede særligt behovet for øget bistand, træning og udstyr. ”Vores tropper og politiet har til opgave at operere indenfor et meget kompleks mandat, mens de samtidigt bliver holdt op på de højeste standarder”, sagde han og tilføjede ”Vi har brug for, at udviklede lande genindtager deres historiske indflydelsesrige rolle som bidragsydere af tropper.”

Vicegeneralsekretæren fastslog, at FN’s fredsbevarelse er fastsat på at være mere innovativ, fleksibel og omkostningseffektiv. ”Med et årligt budget på under knap 58 mia. kr. – mindre end halvdelen af én procentdel af det globale militære forbrug – arbejder vi på at få mere værdi for pengene og på at udvikle nye måder hvorpå vi kan implementere vores mandat så effektivt som muligt”, sagde han.

Mere end 3,300 fredsbevarende styrker har mistet deres liv, mens de har tjent under FN-flaget. Sidste år mistede 126 livet. Disse tal forventes at stige yderligere, da fredsbevarende styrker gøres til skydeskiver i komplekse terrorangreb.

I dag ærer vi mindet om de, der ladet livet i fredens navn, og hylder alle de mænd og kvinder som har tjent i marken.

”Fredsbevarende missioner er leveringsdygtige, netop fordi de repræsenterer konvergerende interesser, som udgør grundpillen i FN. I denne tid, hvor nye kriser og konflikter konstant byder sig på, er der mere på spil for fredsbevarelsen, samtidigt med at konsekvenserne ved at fejle bliver mere og mere katastrofale. De fredsbevarende missioner har aldrig som før brug for global støtte,” understregede vicegeneralsekretæren.

#Together4Peace

Foto: UNRIC / YAK