Fredsbevarende tropper til den Centralafrikanske Republik

0
441
CAR fredsbevarende

CAR fredsbevarende

13. december, 2013 – Siden marts har de såkaldte Séléka-rebellerne draget rundt i den Centralafrikanske Republik og skabt kaos og hungersnød. Da rebellerne indtog hovedstaden Bangui blev omkring 400 personer dræbt. Der er nu kommet franske tropper til hovedstaden for at forsøge at stabilisere situationen. Desuden har Den afrikanske union planer om at sende 6,000 soldater til landet.

Amy Martin, repræsentant for FN’s bistandskoordineringsprogram, OCHA i Bangui, fortæller IPS, at situationen i hovedstanden har været særlig svært siden slutningen af forrige uge – med omfattende skududløsninger på gaderne, og en meget anspændt situation i nogle dele af landet. Ifølge Amy Martin er situationen præcis lige så alvorlig udenfor hovedstaden.

”Séléka har taget kontrollen i flere områder og deres lokale ledere er blevet herskere på disse steder. Men da de ikke får støtte fra den centrale regering, tjener disse mennesker i stedet på lokalbefolkningen, delvis gennem ulovlig skatteindkrævning. Resultatet er, at de agerer som krigsherrer og kriminelle bander,” siger hun.

Den afrikanske union godkendte i sidste uge, at 1,200 franske og 3,500 soldater fra Den afrikanske union skal sendes dertil for at stabilisere landet, men eftersom voldsomhederne blev øget i slutningen af forrige uge, blev det ved et møde i Paris i weekenden besluttet, at tropperne skal forøges til 1,600 franske og 6,000 soldater fra Den afrikanske union. Ifølge Røde Kors har mindst 400 mennesker mistet livet i Bangui siden i torsdag.

Mens de afrikanske soldater forbereder sig på at rejse til den Centralafrikanske Republik, fortsætter situationen i landet med at blive værre. Ifølge FN er omkring ti procent af befolkningen blevet tvunget til at flygte, mens omkring 25 procent har brug for fødevarenødhjælp.

Sélékas medlemmer er blevet anklaget for begå svære menneskerettighedsbrud mod mænd, kvinder og børn.
FN-repræsentanten Amy Martin siger, at det er civilbefolkningen, der berøres værst af den pågældende vold. ”Befolkningen er udmattede – de har ingen mad til deres familier og de er blevet udsat for plyndringer mange gange.”

Situationen har samtidigt ledt til, at flere organiserede og væbnede grupper er blevet dannet, og siden slutningen af sommeren er det blevet stærkere. ”Der er ingen regering og der savnes en vision om et lederskab, som skal kunne få landet tilbage på ret spor. Det er anarki, der råder nu,” siger Amy Martin.