Af Hans Kongelige Højhed Prins Willem Alexander, Prinsen af Orange*
At 2,6 milliarder mennesker hver dag lever uden et ordentlig toilet er chokerende. Ved at nedbryde det tal bliver det endnu værre. Ud af disse 2,6 milliarder mennesker, lever langt de fleste i udviklingslandene, hvilket betyder, at halvdelen af menneskerne i udviklingslandene ikke har et ordentligt toilet. Her skal der tages højde for, at den socioøkonomiske status og uligheder stadig er endnu værre: i det sydlige Asien er der blandt de 40 % fattigste mennesker kun 2 ud af 10 husstande med et sikkert, rent og værdigt sted at komme af med sin afføring.
Ingen kan ignorere de omkostninger, som den manglende sanitet pålægger alle niveauer af samfundet. Flere børn dør af diarré, en forebyggende tilstand, som er tættere tilknyttet til eksponering af ekskrementer, end aids, malaria og mæslinger tilsammen. Selv når diarré ikke slår ihjel, svækker det alvorligt. Det gør folk, navnlig de fattigste børn, mere modtagelige for akut luftvejsinfektion og kronisk underernæring og andre lidelser. Eksponeringen af ekskrementer kan også videregiver tropiske sygdomme som trachom, almindeligvis kendt som flodblindhed, rundorm, hageorm, piskeorm og schistosomiasis. Hvis du er en af de millioner og atter millioner af mennesker, som lider af disse oversete tropiske sygdomme, er du måske også heldig nok til at modtage medicinering. Men bedre sanitet kunne få forekomsten af disse tilstande til at falde og eventuelt ende – det er billigere end medicin, samtidig med, at det har en lang række udviklingsmæssige fordele.
Mangel på ordentlig toiletter undertrykker den økonomiske vækst. Verdensbanken har for nyligt vurderet at de årlige omkostninger til dårlige sanitære forhold i Indien ligger på 53,8 milliarder dollars, 6.3 milliarder dollars i Indonesien, og 193 millioner dollars i Laos – hovedsageligt på grund af sundheds- og miljømæssige konsekvenser. Tænk, hvis alle de penge blev brugt på undervisning i hygiejne, infrastrukturprojekter og udvikling af lokalsamfundet. Vi kunne ende sanitetskrisen. Børn, kvinder og mænd ville allerede nyde de sundhedsmæssige fordele, økonomiske muligheder og den grundlæggende menneskelige værdighed, der kommer med gode sanitære forhold.
Du kan spørge dig selv, hvorfor det er, at der i år 2011 er 2,6 milliarder mennesker, som ikke har et ordentligt toilet. Mange kompetente mennesker har prøvet at besvare dette spørgsmål, men der er selvfølgelig ikke et enkelt svar. Ganske vist er det vanskeligt at udvide kloakering i takt med den hurtige befolkningstilvækst. Men eksperterne er alle enige om en grundlæggende årsag – politiske beslutningstagere er modvillige til at tale med offentligheden om sanitet, og så længe sanitet er bandlyst, vil krisen fortsætte. Vi har hårdt brug for offentlig uddannelse, målrettede taktiker og frem for alt den politiske vilje til at tackle denne udfordring.
Jeg vil argumentere for at vi idag er på et vendepunkt – flere og flere mennesker oplever sanitetens grundlæggende værdi, og der er mange grunde til at være håbefulde. For nylig har FN vist en reel vilje til at skubbe sanitet til midten af den internationale udviklingsdagsorden. Lande har anerkendt at adgang til sanitet er en menneskerettighed. Og for bare et par måneder siden, vedtog FN’s medlemslande en resolution, der opfordrer til at stoppe åben afføring, øge finansieringen og koordinere indsatsen gennem Bæredygtig Sanitet: Fem-årig Fremdrift til 2015. Denne fremdrift til 2015, hvilken vil være rettet mod beslutningstagere i et forsøg på at opbygge den politiske vilje vedrørende sanitet, vil officielt blive lanceret den 21. juni i FN’s hovedkvarter i New York. Så deltag i vores indsats. Ønsker vi at flere folk har rigtige toiletter i 2015? Selvfølgelig gør vi det – for 2.6 millarder grunde!
* Hans kongelige højhed Prins Willem Alexander, Prinsen af Orange, er formand for FN’s generalsekretær’s rådgivende udvalg om vand og sanitet.
