Generalforsamlingen vælger 18 lande til FN’s menneskerettighedsråd

0
513

UNHRC UN Photo Jean Marc Ferré

28.10.2015 – FN’s generalforsamling har valgt 18 medlemslande til FN’s menneskerettighedsråd. Landenes medlemskab varer tre år og begynder 1. januar 2016, hvor de enten afløser et andet land eller får deres anden periode, hvis de er blevet genvalgt.

De valgte lande er Belgien, Burundi, Elfenbenskysten, Ecuador, Etiopien, Filippinerne, Forenede Arabiske Emirater, Georgien, Tyskland, Kenya, Kirgisistan, Mongoliet, Panama, Schweiz, Slovenien, Sydkorea, Togo og Venezuela.

Medlemmerne kan ikke genvælges, hvis de har siddet i to perioder i træk i rådet.

FN’s forskellige regionale landegrupper fordeler pladserne i rådet, så den afrikanske gruppe har 13 pladser, Asien og Stillehavslandene har 13 pladser, Østeuropa har 6 pladser, Latinamerika og Caribien har 8 pladser og den vesteuropæiske gruppe med andre lande har 7 pladser.

Burundi, Georgien, Togo, Mongoliet og Panama sidder i menneskerettighedsrådet for første gang.

Saudi-Arabien er et nuværende medlem af rådet, og landets position har været meget omdiskuteret, da flere medier fejlagtigt troede, at landet var blevet udvalgt til at lede rådet. Dette er ikke rigtigt, men Saudi-Arabien er derimod valgt til medlem af en undergruppe i menneskerettighedsrådet, den rådgivende gruppe, og har haft formandskabet for den rådgivende gruppe i en del af dette år. Formandskabet roterer på fast basis.

Den rådgivende gruppe består af fem ambassadører, som indstilles af FN’s regionale landegrupper på baggrund af deres personlige evner. Deres opgave er at vurdere kandidater til positionen som FN menneskerettighedseksperter, som de indstiller til præsidenten for menneskerettighedsrådet.

Ingen af ambassadørerne kan ikke på egen hånd vælge kandidater, og formandskabet giver ikke nogen magt over de andre ambassadører.

Rådet blev nedsat af FN’s generalforsamling i 2006 og er et mellemstatsligt FN-organ, der har ansvaret for at promovere og beskytte menneskerettigheder over hele verden og for at adressere menneskerettighedskrænkelser og give anbefalinger

Alle dets medlemmer vælges af generalforsamlingen, og rådet ligger i Genève.

De 18 medlemmer, hvis medlemsperiode slutter, er Argentina, Brasilien, Elfenbenskysten, Estland, Etiopien, Gabon, Tyskland, Irland, Japan, Kasakhstan, Kenya, Montenegro, Pakistan, Sydkorea, Sierra Leone, Forenede Arabiske Emirater, USA og Venezuela (flere blev altså genvalgt).

De følgende lande fortsætter som medlemmer af rådet: Albanien, Algeriet, Bangladesh, Bolivia, Botswana, Kina, Congo, Cuba, El Salvador, Frankrig, Ghana, Indien, Indonesien, Letland, Maldiverne, Mexico, Marokko, Namibia, Holland, Nigeria, Paraguay, Portugal, Qatar, Rusland, Saudi-Arabien, Sydafrika, Makedonien, Det Forenede Kongerige og Vietnam.