Generalsekretæren advarer om at slaveri stadig eksisterer i praksis

0
510

FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, advarer om, at på trods af afskaffelsen af den transatlantiske slavehandel i det 19. århundrede, er det i praksis ikke blevet udryddet.

I sit budskab på den Internationale Dag for Afskaffelse af Slaveri, den 2. december 2010, bemærker generalsekretæren, at slaveriet efter afskaffelsen tog andre former, som stadig lever den dag i dag. Herunder hører blandt andet: stavnsbånd, gældsslaveri, tvang og tvangsarbejde, handel med kvinder og børn, husligt slaveri og tvungen prostitution, herunder også af børn, seksuelt slaveri, tvunget ægteskab, salg af hustruer og børnearbejde.
 
”Denne virkelighed forpligter det internationale samfund til at forblive agtpågivende og til at styrke sine bestræbelser på at udrydde de moderne manifestationer af slaveri. Moderne slaveri er en forbrydelse. Folk, der begår, tolererer eller letter det skal retsforfølges. Ofre og overlevende har ret til retshjælp og erstatning,” siger generalsekretæren i sit budskab på den internationale dag.