December 2014 – I mange islændninge øjne er Vestmannaøerne forbundet med lunder. De hvide og sorte fugle med karakteristiske flerfarvede og rødlige næb lægger sågar navn til det lokale fodboldhold “Lundarnir”.
”Lunderne er et symbol på vores øer,” siger Elliði Vignisson, som er borgmester i Wesman til UNRIC.
Siden 2005 har lundernes yngel dog slået fejl på øerne til stor bekymring for lokalsamfundet.
Specielt i byen Westman, der har 4.200 indbyggere og som havde 1,1 million ynglende lunter om sommeren, den største luntekoloni i Atlanterhavet, er der bekymrede miner.
”Siden jeg var barn har der altid været mange tusinde lunder, der lavede reder i klipperne og mange tusinder unger, der prøvede at lære at flyve. Nu ser man kun ganske få,” siger Óskar Sigurðsson, som passer det lokale fyrtårn og som derfor har gode muligheder for at observere lunder på daglig basis.
”Der er ingen tvivl om, at hovedårsagen til den fejlslagne yngel er, at temperaturen i havet siden 1996 er øget med 1,5 grader,” siger Erpur Snær Hansen, der er forsker ved South Iceland Nature Center, hvis logo passende også er en lunde.
”Vi er dog ikke sikre på, at ændringerne skyldes global opvarmning, da der er en 70-årig temperaturcyklus – en cyklus som vi lige nu er på toppen af. En tilsvarende opvarmning fandt faktisk sted i 1920’erne og varede indtil midt i 1960’erne.”
Selvom Erpur Snær Hansen er forsigtig i sine udsagn mener en del forskere, at opvarmningen af Atlanterhavet er et tegn på klimaforandring og global opvarmning. Freydís Vígfúsdóttir beskriver problemet med uddøende søfugle som “… en stor bekymring ikke kun for Nordatlanten, men for hele verden.” Vígfúsdóttirs påstand understøttes af WMO, der for nylig har meldt ud, at 2014 formentlig bliver det varmeste år nogensinde målt, på grund af øgede temperaturer ved oceanernes havoverflader.
Ævar Petersen, som er pensioneret ornitolog fra det Islandske Institut for Naturhistorie, siger ligeledes også til National Geographic Magazine, at ”… den udvikling vi ser i øjeblikket på Island er identisk med, hvad vi ser i mange andre områder af Atlanterhavet. At vi ser de samme ændringer så mange forskellige steder på samme tid peger på, at der er en fælles grund til ændringerne – klimaforandring.”
Arter der før holdt til 4-500 kilometer længere mod syd er nu begyndt at vise sig på mere nordlige breddegrader. Mens 26 nye fiskearter er blevet fanget i islandske farvande i det seneste årti har andre arter bevæget sig længere mod nord.
En af de nye arter, der er migreret mod nord er makrellen, der ligesom lunderne bl.a. lever af tobis (sandål). Da antallet af sandål er faldende kan det derfor være en del af forklaringen på den mindre lundepopulation.
Fiskere i Island og ved Færøerne glædede sig i første omgang over de tusinder af ton nye fisk i deres farvande, men det blev hurtigt til diskussioner med Storbritannien, Irland og Norge, da fiskekvoterne for makrelfiskning normalt tilhørte disse lande. Resultater var den første klimarelaterede diplomatiske konflikt i Europa, der førte til EU sanktioner. Makrelkrisen kan også have været medvirkende til, at forhandlingerne om islandsk EU medlemskab blev sat på standby, da en ny islandsk regering var imod EU medlemskab.
Ikke alt håb er tabt for lunden på Vestmannaøerne. Lunder lever i op til 40 år og bliver kønsmodne når de er 6 år gamle. Med andre ord betyder det massive antal dødsfald siden 2005 ikke, at arten er truet af udryddelse. Hvis havene bliver koldere kan lunden godt komme igen.
”Den fejlslagne yngel kommer som et chok for os. En stor del af vores 1.000 år lange historie er forbundet med lunden. Før i tiden var den en vigtig del af vores kost, men nu er den mere en del af vores kulturelle arv. Det eneste vi kan gøre er at håbe og vente,” siger borgmester Elliði Vignisson.
Relaterede artikler
