Mere end miner

0
495
Minedag 2015 Foto: FN Foto

Minedag 2015 Foto: FN Foto

04.04.2015 – Ukraine er en livsfarlig legeplads. Man skal gå med varsomme skridt, for at beskytte sig mod de forskellige former for miner, som gemmer sig. Ifølge UNICEF er mindst 109 børn blevet såret og 42 dræbt af landminer og udetonerede sprængladninger i det østlige Ukraine, siden marts 2014. I dag markeres dagen mod disse sprængfarlige trusler.

 I en krigsramt virkelighed kan fantasiens grænseløse univers give et tiltrængt pusterum – et tilflugtssted, som er nødvendigt for at holde fast i barndommens efterladenskaber, som i krigen langsomt frarøves. Men dette kan have fatale konsekvenser. Børn er nemlig i særdeleshed truet af de udetonerede sprængstoffer og landminer, som i deres farestrålende kulører og i deres små størrelser tiltrækker børn. Konsekvenserne er hjerteknusende og tragiske.

I dag søger FN at rette fokus på den internationale dag for miner og minerydning. Årets tema kaster lys over de forskellige typer af eksplosive trusler, som det internationale samfund står overfor og hvordan disse ryddes af vejen.

De eksplosive trusler resulterer i bredtfavnende humanitære efterdønninger. ”Når eksplosion blokerer vejen, bliver fødevarer ikke leveret; flygtninge og internt fordrevne forhindres i at vende hjem; børn kan ikke gå i skole; udviklings- og fredsopbygningsindsatser hæmmes; fredsbevarende operationer kan ikke sættes sikkert i værk, “sagde FN-generalsekretær Ban Ki-Moon i hans budskab på dagen.

Landminer er ikke den eneste form for sprængstoffer som udgør en trussel mod civile i konflikter og efter konflikterne ophører; udetonerede bomber, granater, usikrede våben og improviserede eksplosive anordninger (IED’er) skader og dræber også, samt blokerer adgang til sundhedspleje, uddannelse og udvikling. I Afghanistan dræber IED’er ti gange flere civile end landminer.

I det globale landskab har konflikternes natur ændret karakter i takt med at ikke-statslige aktører i stigende omfang kommer på banen. Flere ustabile fredsaftaler tilfører usikkerhedselementer til et komplekst – og farligt – miljø for humanitærarbejdere.

”Manglende adgang til de berørte områder i Ukraine udgør en reel udfordring for de humanitære aktører i marken”, sagde Marie-Pierre Poirier, UNICEF’s regionale direktør for Central- og Østeuropa, som for nyligt er vendt tilbage fra den krigshærgede østlige region i Ukraine.

Foto: FN Foto

”Mere end Miner” understreger de forandringer der finder sted i verden og hvordan FN er dets civile samfundspartnere går sammen for at imødekomme nutidens globale udfordringer. Dette er afgørende for at prioritere humanitære arbejders indsatser og for at reagere på de menneskelige behov, som opstår som følge af konflikten.

Situationen i Ukraine er en alvorlig påmindelse om, at på trods af de globale fremskridt i forbindelse med minerydning, bliver børn og samfund fortsat ofre for miner og eksplosive krigsefterladenskaber

Sidste år ødelagde FN mere end 400,000 landminer og sprængstoffer, brugt i krig, samt 2000 tons af forældet ammunition. Mere end 1.500 kilometer veje blev ryddet og forsikret af FN indsatsen. Millioner blev uddannet i minerisikoreduktion. Tusinder af ansatte indenfor politiet og militæret blev undervist i hvordan man sikkert håndterer og reducerer eksplosion risici.

”Kvinder, piger, drenge og mænd fortsætter med at være ofre for miner, som blev lagt for årtiers siden – jeg er forarget over, at disse vilkårlige våben stadig anvendes i konflikter i dag” , sagde Ban Ki-Moon.

Relaterede artikler:

Rotter på minejagt

Kvinder spiller en større og større rolle i minerydning

Michael Douglas – nedrustningsforkæmper