Generalsekretærens budskab på Verdensdagen for Diabetes

0
393
alt

alt

14. november 2010

Verdensdagen for Diabetes sætter fokus på behovet for handling fra regeringer og deres partnere for at behandle en kronisk, invaliderende og bekostelig sygdom.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) forudsiger, at dødsfald grundet diabetes muligvis vil fordobles mellem 2005 og 2030. De fattigste lande er hårdest ramt, og 80 procent af tilfældene forekommer således i lav – og mellemindkomstlande. Mere end 220 millioner mennesker er nu ramt, og intet land er immunt.

Tidlig diagnose og effektiv behandling er afgørende. Det er uacceptabelt, at mennesker med diabetes dør, fordi de mangler information, behandling og adgang til livsvigtig medicin som insulin. Regeringerne skal gøre alt for at hjælpe folk med diabetes, så de kan komme sig og undgå skader på deres hjerte, blodkar, øjne, nyrer og nerver, der er forårsaget af sygdommen.

Det er afgørende at uddanne folk i risikogruppen, og dem der lider af sygdommen, så de kan undgå komplicerende faktorer såsom rygning, og lære at forholde sig til deres tilstand. Dette vil forhindre langsigtede komplikationer, der giver unødig menneskelig lidelse og store økonomiske omkostninger.

Verdenssundhedsorganisationens globale strategi for forebyggelse og bekæmpelse af ikke-smitsomme sygdomme (Global Strategy for the Prevention and Control of Non-Communicable Diseases) identificerer måder hvorpå enkeltpersoner, samfund og regeringer kan gribe diabetes an. I september, vil Generalforsamlingen indkalde til et højtstående møde om forebyggelse og bekæmpelse af ikke-smitsomme sygdomme. Jeg opfordrer alle deltagerne til at bruge denne begivenhed til at vise verden, at de er forpligtede til at håndtere diabetes og andre større kroniske sygdomme.

Mere generelt, så kan en sund kost og livsstil både fremme og have en positiv indvirkning på miljøet. Ved blandt andet at reducere forbruget af stærkt forarbejdede fødevarer, og gå og cykle i stedet for at bruge andre former for transport, er til gavn for både vores krop og vores planet.

Dette er en kampagne som hvert individ kan deltage i. På Verdensdagen for Diabetes: lad os alle gøre vores del for at bekæmpe sygdommen og sikre, at folk, der har den er sikret den pleje og behandling, de har brug for.