2022-2032 er Det internationale Årti for Oprindelige Sprog. Ud af verdens samlede befolkning betragtes 6% som oprindelige folk, men antallet af talte oprindelige sprog er højt. Det anslås, at af de omkring 6.700 sprog, der tales i verden, er mere end 4.000 oprindelige sprog. Det Internationale Årti for Oprindelige Sprog (IDIL 2022-2032) har til formål at beskytte oprindelige folks rettigheder til at bevare, revitalisere og fremme deres sprog. I den forbindelse bringer UNRIC Danmark her en artikel om grønlandsk sprogpolitik.
Sprog i Grønland
Antallet af sprog og dialekter, der tales i Grønland, har skabt nogle udfordringer gennem Grønlands moderne historie. De tre hoveddialekter af grønlandsk – østgrønlandsk, vestgrønlandsk og nordgrønlandsk (også kendt som Thule-dialekt) – samt det især institutionelt anvendte sprog dansk og det internationalt praktiske engelsk lader det være et åbent spørgsmål, hvordan man kan lave en bæredygtig sprogpolitik i landet med respekt for oprindelig sprog og kultur.
Tre dialekter plus dansk – og engelsk?
Det grønlandske folk kom oprindeligt til Grønland fra den canadiske side af Baffinbugten. De fleste bosatte sig på Grønlands vestlige og østlige kyst, mens en tredje gruppe bosatte sig i Qaanaaq-området (tidligere kendt som Thule). Derfor består grønlandsk af tre hoveddialekter i dag. Mens øst- og vestgrønlandsk minder ret meget om hinanden, er nordgrønlandsk tættere beslægtet med sprog i det nordøstlige Canada. I de seneste 300 år er dansk blevet et vigtigt sprog på grund af den danske koloniadministration. Endelig er engelsk i nyere tid også blevet en vigtig faktor på grund af internationale relationer og globalisering.
Administrativt sprog
Grønlandsk er det officielle sprog i Grønland, men dansk spiller en stor rolle, især for den administrative elite i hovedstaden Nuuk. Et praktisk eksempel på sidstnævnte er, at en betydelig del af undervisningen på Grønlands universitet foregår på dansk og engelsk, ikke grønlandsk. Dette giver naturligvis problemer for de grønlændere, som ikke taler nogen af sprogene eller kun taler dem på et begrænset niveau. Det samme problem opstår i juridiske sager.
På baggrund af disse faktorer er en af de store udfordringer i nutidens grønlandske samfund det komplekse forhold mellem de forskellige sprog og deres kulturelle og politiske påvirkninger.
Med styrkelsen af de grønlandske dialekter følger måske bevarelsen af den oprindelige kultur, identitet og liv. Samtidig er ændring af det administrative sprog en kompleks proces, som ikke sker fra den ene dag til den anden, og heller ikke noget, som alle nødvendigvis ønsker.
Grønlandsk har naturligvis en fordel som oprindeligt sprog i og med, at det er det officielle sprog i Grønland. Det giver sproget en stærk position som oprindeligt sprog – stærkere end den mange andre inuitsprog har i andre lande. På den baggrund kan det aktuelle spørgsmål i Grønland siges at skille sig ud, fordi det handler om, hvilke sprog og dialekter der på sigt skal være de dominerende i landet, og således ikke kun om at bevare truede sprog.
Det Internationale Årti for Oprindelige Sprog
På FN’s Permanente Forum for Oprindelige Folks Anliggender i 2019 anbefalede Generalforsamlingen at indføre et årti for oprindelige sprog. De Forenede Nationers Generalforsamling proklamerede derefter i resolution A/RES/74/135 tiåret mellem 2022 og 2032 som Det Internationale Årti for Oprindelige sprog (IDIL 2022-2032), for at henlede global opmærksomhed på den kritiske situation for mange oprindelige sprog og for at mobilisere interessenter og ressourcer til deres bevarelse, revitalisering og fremme.
Det internationale årti har til formål at sikre oprindelige folks ret til at bevare, revitalisere og fremme deres sprog og integrere sproglig mangfoldighed og flersprogethedsaspekter i indsatsen for bæredygtig udvikling.
Læs mere om Det Internationale Årti for Oprindelige Sprog her:
International Decade of Indigenous Languages UNESCO
UN Department of Economic and Social Affairs – Indigenous Peoples
