A-Ø webstedsindeks

Haiti: Danskeren, der overlevede jordskælvet

NORDISK FN-PROFIL

Den erfarne FN-medarbejder fra Danmark, Jens Tranum Kristensen, kunne nemt have været én af de døde, da Haiti blev ramt af et jordskælv i 2010. Han blev fundet mellem murbrokkerne af FN-bygningen i hovedstaden Porte-au-Prince. Da det nu er ti år siden, at jordskælvet ramte landet, havde UNRIC for nylig en snak med Kristensen om det katastrofale jordskælv og fik et indblik i hans nuværende arbejde for FN i Mali.

Den 12. januar 2010 blev Haiti ramt af et jordskælv. Jordskælvet, som målte 7,0 på Richterskalaen, dræbte over 200.000 mennesker og ødelagde hovedparten af landets i forvejen skrøbelig infrastruktur. Kort sagt er jordskælvet i Haiti kendt for at være en af ​​de mest dødelige naturkatastrofer, som verden har været offer for.

Da jordskælvet ramte Haiti klokken 16:53, var Jens Tranum Kristensen stadigvæk på sit kontor på tredje sal. Han troede først, at der kørte en tung lastbil rundt nede på gaden, indtil det gik op for ham, at FN-bygningen lå på en sidevej. Han vidste derfor med det samme, at der var tale om et jordskælv.

Jens Tranum Kristensen prøvede dernæst at analysere de muligheder, han havde for at beskytte sig selv. Han vidste, at han ikke kunne løbe udenfor, fordi han var på tredje sal, så det kunne han ikke nå. At stille sig under en døråbning var den ene mulighed, og en anden mulighed var at stille sig hen under en af de søjler, som der var på kontoret. Jens Tranum Kristensen valgte en tredje mulighed: Han besluttede sig for at gemme sig under sit skrivebord.

”Lige i det splitsekund hvor jeg dykkede ned under bordet, lød der et højt brag, og det næste jeg husker er, at jeg lå på ryggen, og der var totalt mørkt og ikke en eneste lyd. Jeg følte sådan lidt rundt omkring mig, og jeg havde lige plads nok til at jeg kunne være der med mine skuldre, og der var lige plads nok over næsen. Jeg lå med halvdelen af kroppen udenfor og halvdelen af kroppen under bordet,” fortalte Kristensen UNRIC.

Da væggene kollapsede, besvimede Jens Tranum Kristensen. Derfor vidste han ikke, at hele bygningen var styrtet sammen, og at han ikke længere lå på tredje sal. Han prøvede derefter at skubbe på bordpladen med alle sine kræfter, dog uden held. Kristensen besluttede sig for at sige til sig selv, at han ikke måtte gå i panik, at han skulle tænke sig om, inden han foretog sig noget, og at spare på strømmen på telefonen og lukke ned for sin computer, som han havde fundet – han gik ind i en overlevelsestilstand. Han formåede endda at finde nogle plastikposer, som han kunne bruge til at samle sin urin i.

”Jeg var bange for efterskælvene. Det ville være super uheldigt, hvis jeg havde overlevet et jordskælv uden skrammer næsten og så dø af et efterskælv. Jeg kunne ikke bevæge mig, men jeg kunne dreje lidt til højre og venstre. Jeg lå så frit, at jeg kunne bevæge lemmerne således, at jeg kunne få gang i cirkulationen i arme, jeg kunne strække skuldrene, jeg kunne dreje mine ben, og jeg havde ikke nogle fysiske sår udover et overfladisk sår på højre hånd,” sagde Jens Tranum Kristensen.

Efter fem dage blev Kristensen fundet fuldt i live i ruinerne under vraget af det seks etagers hovedkvarter. Hele FN-bygningen var nemlig kollapset ligesom mange andre bygninger i Port-au-Prince på grund af dårlig byggekvalitet.

FN satte derefter gang i en redningsaktion og startede med at koordinere redningshold. FN arbejdede med at få ledet efter overlevende og sårede i bygninger og få hold på, hvem der manglede og hvem der ikke manglede. Efter to dage på hospitalet var Jens Tranum Kristensen allerede tilbage på arbejde og hjalp med at bidrage til nødhjælpsarbejdet.

”Missionen gjorde alt, hvad den kunne med de ressourcer, som den havde til rådighed. Missionen hjalp med at flytte murbrokker og hjælpe logistisk med at transportere mad til folk, som var nødlidende. Der var et stort arbejde både i Port-au-Prince, i Léogâne – som var epicenter for selve jordskælvet – og også i de andre byer i den sydlige del af Haiti, som var blevet ramt af jordskælvet,” sagde han.

Jens Tranum Kristensen blev i Haiti i et år efter jordskælvet og hjalp missionen med nødhjælpsarbejde og genopbygningsarbejde. Han støttede myndighederne med at genopbygge de områder, der blev ramt. Selvom han er bevidst om, at der var en del kritik i løbet af det år både af FN og andre, så mener han, at alle gjorde det, der var muligt at gøre i den situation.

”Det er jo svært – det er jo ikke noget man gør på en dag. Når et helt land nærmest går i stå, så er det jo hele centraladministrationen, som går i stå, fordi det var jo hele hovedstaden, som blev blokeret. Det tager tid, når det gælder genopbygningsplaner, så jeg tror egentlig, at der blev lavet rigtig meget på genopbygningen og infrastrukturen.”

Selvom det er 10 år siden, at jordskælvet ramte Haiti, får episoden stadigvæk Jens Tranum Kristensen til at tænke over, hvad der skete: ”Der var jo venner og kollegaer, som døde. Jeg tænker over, hvorfor jeg overlevede og hvor mirakuløst heldig jeg var. Jeg undrer mig over nogle af de ting, som skete – både over hvorfor det varede fem dage med alt det udstyr, som de kunne bruge, men også hvor heldigt det var, at de fandt mig, fordi jeg kunne meget let være blevet knust, da de var begyndt at sætte gravmaskinerne på for at fjerne murbrokker. Jeg takker min Gud for at jeg er i live.”

Jens Tranum Kristensen har arbejdet for FN siden 1998 og har siden midten af 00’erne arbejdet for FN’s fredsbevarende og politiske missioner. Efter Haiti tog han til Irak, efter Irak tog han til Liberia, og efter Liberia var han i en kort periode i Sydsudan, hvorefter han så fik muligheden for at komme til Mali, hvor han nu har været i 2,5 år.

”Jeg arbejder med konfliktløsningsmodeller for at løse inter-etniske og interkulturelle sociale konflikter. Jeg var i det nordlige, og nu er jeg i det centrale, som er den del af landet, som er den mest konfliktfyldte, og hvis vi ikke løser problemerne her i den centrale del af landet, så er der risiko for, at hele landet falder sammen, fordi der er en masse kulturelle, sociale, etniske problemer her, som så også er blandet sammen med mere ekstrem religiøs indflydelse,” fortalte Jens Tranum Kristensen.JenUdover etniske og sociale konflikter vedrørende naturressourcer og adgang til jord kan man også se et demografisk pres, som måske også er lidt influeret af klimaforandringer. Dog er klimaforandringer ikke noget, som influerer direkte ifølge Jens Tranum Kristensen, men hvis man ser på rapporter, kan man se, at der er en ørkendannelse i den nordlige del af landet, i bufferzonen mellem Sahel og Sahara, og dette kan muligvis lægge et vist pres på de områder, som stadigvæk er gode for agerdyrkning eller kvægdrift.

Hvis man kan løse de lokale konflikter og etablere et stærkt socialt sammenhold, så er der ifølge Kristensen heller ikke mulighed for, at ekstremistiske grupper som Al-Qaeda, Islamisk Stat og Boko Haram kan få grobund – især fordi de oprindelige konflikter i Mali ikke er religiøse og ekstremistiske, som vi eksempelvis ser med de førnævnte grupper. De oprindelige konflikter er nærmere lokale konflikter mellem agerdyrkere og kvægdrivere.

Dét der fortsat får Jens Tranum Kristensen til at arbejde for FN er den forskel, han gør: ”Jeg har set med mit humanitære arbejde, at vi har været med til at redde liv, og jeg har været med til at styrke statsopbygningen og løst konflikter – også her i Mali. Jeg har været med til at sikre en stabilitet i nogle af de områder, hvor jeg har arbejdet.”

”Så derfor er jeg i FN – fordi vi har et institutionelt mandat, som gør, at vi har en indflydelse til at skabe forandring,” konkluderede Jens Tranum Kristensen.

Seneste nyt

Guterres: Nationalisme og populisme er ikke løsningen på COVID-19

FN-generalsekretær, António Guterres, sagde i forbindelse med åbningen FN’s Generalforsamling, at vi står over...

Verdens’ befolkninger ønsker en fremtid med lighed, solidaritet og...

Globalt samarbejde er afgørende for, om vi kan håndtere tidens udfordringer og pandemien har...

5 ting du bør vide om FN’s Generalforsamling i...

Forenede Nationer (FN) fejrer i år 75-årsjubilæum, men året har været domineret af coronapandemien,...

FN opfordrer til kollektiv handling i enestående filmvisning

Filmen Forenede nationer: akutte løsninger til akutte tider får præmiere den 19. september klokken 15:00...

Generalsekretærens udtalelse om COVID-19