Havgræs, der ofte beskrives som ‘havets lunger’, er en vigtig del af havets liv. Denne blomstrende havplante findes på lavt vand og er vært for et stort udvalg af havdyr. Det giver mange fordele for livet over og under vandet.
Den ofte oversete havplante er truet. For at sætte dens vigtige rolle i fokus markerer FN officielt Verdens Havgræsdag for første gang den 1. marts 2023. Her er 10 fakta om denne vigtige plante.
-
Havgræs kan findes over hele verden, fra troperne til den arktiske cirkel
Det svajende havgræs under havets overflade findes i kystområderne i 159 lande på seks kontinenter og dækker et areal på omkring 300.000 km². Mere end en milliard mennesker bor inden for 100 km fra en havgræseng.
Creative Commons Attribution-Share Alike 2.5
-
Der findes 72 forskellige havgræsarter i verden
Havgræs, som ikke er det samme som tang, udviklede sig for over 70 millioner år siden fra landgræs. I Europa omfatter eksemplerne på havgræs bl.a. Zostera marina og Zostera noltii, almindeligvis kendt som ålegræs. Arterne findes ofte i beskyttede områder som f.eks. havne, flodmundinger, laguner og bugter.
-
Havgræs er afgørende for den marine biodiversitet
Havgræsenge giver føde og ly for havets liv, herunder truede arter som søheste og skildpadder. Planten holder havene rene og sunde ved at absorbere skadelige næringsstoffer og reducere forekomsten af sygdomsfremkaldende havbakterier med 50 %. Havgræs fungerer også som en forsuringsbuffer og beskytter sårbare økosystemer og arter som f.eks. koralrev.
-
Havgræs er også afgørende for livet på land
Havgræs lever under vandet; men det forhindrer det ikke i at forbedre vores liv på land. Havgræsenge spiller en vigtig rolle i beskyttelsen af kystområder mod erosion, storme og oversvømmelser, fordi de absorberer bølgernes indvirkning.
Havgræsmarker er også hjemsted for mange af de fisk, vi spiser, herunder torsk og sej. Mange industrier som f.eks. fiskeri og turisme er afhængige af havgræs – 20 % af verdens største fiskerier er baseret på denne havplante.
Havgræs anvendes desuden som ingrediens i en lang række varer og tjenesteydelser, lige fra lægemidler til materialer og fødevarer som f.eks. japansk sake.
-
Havgræs kan hjælpe os med at håndtere klimaforandringer
Havgræs hjælper med at afbøde virkningerne af klimaændringerne gennem kulstofbinding. Selv om havgræsmarker kun dækker 0,1 % af havbunden, er de utroligt effektive kulstofsenge og lagrer op til 18 % af verdens kulstof i havene.
-
Havgræsmarker er blandt de mindst beskyttede kystøkosystemer
Kun 26 % af de registrerede havgræsmarker ligger inden for beskyttede havområder, sammenlignet med 40 % af koralrevene og 43 % af mangroverne.
-
Havgræs har på globalt plan været i tilbagegang siden 1930’erne
Næsten 30 % af de globale havgræsarealer er gået tabt siden slutningen af det 19. århundrede. Det anslås, at 7 % af disse livsnødvendige levesteder forsvinder hvert år. Det svarer til at miste en fodboldbane med havgræs hvert 30. minut.
-
Menneskelig aktivitet truer havgræsset
De største trusler mod havgræsengene omfatter affald fra byerne, industrien og landbruget, kystudvikling, opmudring, ureguleret fiskeri og bådfart samt klimaændringer.
-
Havgræs kan hjælpe os med at nå målene for bæredygtig udvikling
Bevarelse og genopretningsprojekter for havgræs er forbundet med flere af SDG’erne: klimaforandringer, bæredygtige byer og samfund samt livet under vand.
-
En global indsats for at genoplive havgræsengene er begyndt
Som en del af FN’s årti for genopretning af økosystemer er der en verdensomspændende indsats for at genoplive naturområder i gang. Det vil kræve en international indsats at styrke og øge bestanden af havgræs. Fra Gazi-bugten i Kenya til Maputo-bugten i Mozambique og hele vejen til Dale Bay i Wales er der ved at komme fart på genopretningsprojekter for havgræs.
Læs mere her:
FN’s generalsekretær erklærer havkrise
Havgræssets værdi for miljøet og for mennesker
Havgræs kan hjælpe os med at redde verdenshavene
