HeForShe tager verden med storm

0
474
emma watson bkm

emma watson bkm

25. september 2014 – “Mænd, jeg vil gerne benytte lejlighed til at invitere jer til at tage del i debatten. Lighed mellem kønnene er også jeres problem. For til dato har jeg set min fars status som forælder blive vurderet som mindre værd end min mors, selvom jeg har lige så meget brug for min far som min mor.”

Det er ’Goodwill ambassadør’ for FN’s enhed for ligestilling og kvinder, UN Womens, Emma Watson, der nu rækker hånden ud til mændene og opfordrer alle mænd til at være aktive i ligestillingsdebatten.

HeForShe initiativet, der blev lanceret af FN’s enhed for ligestilling og kvinder og ledes af Emma Watson, har med stor succes startet en kampagne, der baserer sig på mænds aktive deltagelse. Hermed prøver initiativet at gøre op med forestillingen om, at ligestillingsdebatten alene er en kvindesag.

I hendes brandtale til FN, sagde Emma Watson blandt andet, at ”både mænd og kvinder skal have frihed til at udtrykke deres følelser. Begge køn skal ligeledes have frihed til at være stærke. Jeg har set mænd, der nægtede at søge hjælp, fordi det gjorde dem mindre maskuline. Selvmord blandt mænd er et kæmpe problem her i Storbrittanien, og er den hyppigste dødsårsag for mænd, der er mellem 20 og 49 år gamle.” 

Med støtte fra FN’s generalsekretær Ban-Ki-moon, USA’s præsident Barack Obama og adskillige Hollywood stjerner såsom Matt Damon på forsiden af organisationens hjemmeside, har organisationen for alvor fået vind i sejlene. Det er således lykkedes Emma Watson, at italesætte lighed mellem kønnene som en global problemstilling, og hendes ord har inspireret tusinder af mænd til at tage del i kampagnen.

Selvom initiativet kun er fire dage gammelt, har omkring 100.000 mænd skrevet under. Indtil videre har over 30.000 mænd fra USA, omkring 4.000 fra Frankrig, 1.103 fra Danmark, 78 fra Saudi Arabien og 29 fra Afghanistan samt mange andre tilkendegivet deres støtte.

Såfremt du er interesseret i at støtte HeForShe kan du gøre det her.

Hvis du vil slutte dig til kampagnen på Facebook kan du gøre det her.

Såfremt du ønsker det, kan du tage del i debatten på Twitter under hashtagget #HeForShe

Relaterede artikler

Forestil dig en verden hvor alle er lige

FN opfordrer til handling på den internationale dag for selvmordsforebyggelse

International dag for læse- og skrivefærdigheder: 493 millioner kvinder er stadig analfabeter