A-Ø webstedsindeks

Hunde snuser sig frem til coronavirus på 10 sekunder i Finland

Finlands Helsinki-Vantaa Lufthavn bruger som det første sted i Europa sporhunde, der kan lugte sig frem til, om passagerer er smittet med coronavirus. Hundene er et billigt, hurtigt og effektivt alternativ til de PCR- og antigentests, der overalt i verden bruges til at spore coronavirus. Hundene har siden september undersøgt cirka 100 rejsende om dagen – og 2,200 om måneden. Metoden har vist sig næsten 100% pålidelige, og hundene kan spore coronavirus allerede fem dagen inden, at symptomer begynder at vise sig. Hundene er del af et pilotprojekt, der sammen med andre tiltag har til formål at beskytte passagerer. I øjeblikket arbejder seks hunde med at opspore coronavirus blandt rejsende, der ankommer til Helsinki-Vantaa. Hundene skal efter planen fortsætte indtil udgangen af 2021 – og muligvis helt indtil sommeren 2021.

Det er billigt, hurtigt og effektivt at snuse sig frem til coronavirus

Hunde er tidligere blevet brugt til at opspore sygdomme og skadedyr så som kræft, sengelus og skimmelsvamp, og det var således oplagt at undersøge, om de også kan snuse sig frem til coronavirus.

”Det viste sig, at optræningen af hundene gik relativt hurtigt, og resultaterne var overraskende gode og lovende. En hund kan lugte coronavirus inden for 10 sekunder, og det tager under et minut at afgøre, om en person er smittet med virusset,” fortalte Soile Turunen, der leder projektet, til UNRIC.

Processen er relativt simpel. Passageren tager en hudprøve, som placeres i en beholder. Sporingshunden og dens træner befinder sig bag en mur, hvor hunden snuser til prøven. På den måde bliver træneren ikke udsat for coronavirus, og passagerer, der er allergiske over for hunde, kan stadig få foretaget en test. Passagerer skal ikke oplyse personlige informationer, og de der er positive med coronavirus henvises til informationssektionen ved Helsinkis Universitetshospital for yderligere instrukser.

Hundene kan ikke blive smittet med coronavirus, da de mangler den receptor, som virusset binder sig til.

Pilotprojektet koster omkring 300,000 euro og er betydeligt billigere end de laboratorie-baserede testmetoder.

”PCR-tests koster omkring 4 millioner euro om måneden, mens sporingshundene kun koster 100,000 euro.” forklarede Anna Hjelm-Bjorkman fra Helskinkis Universitet.

Kødboller, pølser og legetøj i lønbonus

Næsten alle hundene, der bruges til at spore coronavirus, har erfaring med opsporing, og mange af dem kan genkende og reagere på flere forskellige lugte.  

”Hunde lærer hurtigt at lugte sig frem til virusset, men udover at kunne genkende lugten af coronavirus skal de også trænes i at begå sig i et lufthavnsmiljø. Optræningen tager i gennemsnittet 3-4 måneder,” sagde Soile Turunen.

Hun understregede, at ikke alle hunde er egnet til sporingsarbejde. Hunde, der enten er for gamle eller for unge, kan for eksempel være problematiske. I øvrigt er der nogle hunde, som ikke interesserer sig for at snuse, og som mangler motivationen til at spore lugte.

”Hundenes vagter afhænger af, hvor længe hunden kan arbejde. Vi har altid to hunde klar til at tage over, hvis den første bliver træt. Nogle gange hjælper en lille bonus eller lønforhøjelse i form af en kødbolle, pølse eller et stykke legetøj til at holde hundens motivation oppe,” fortalte Turunen grinende. ”Det er også vigtigt at hundene får pauser. Det er hårdt for deres næser og hjerner at arbejde så fokuseret, og vi gør meget for at sikre hundenes velvære,” uddybede hun.

Internationalt samarbejde

Forskere i Frankrig, Tyskland og Storbritannien arbejder på lignende projekter, men Finland er det første land i Europa, der har taget hundene aktivt i brug. Finland samarbejder med 20-30 andre lande om projektet og har for eksempel tætte korrespondancer med Dubai, hvor et lignende projekt finder sted i den internationale lufthavn.

”Det kunne være en oplagt måde at screene for coronavirus andre steder også, for eksempel på hospitaler, plejehjem og til store kulturelle eller sportsbegivenheder,” sagde Hjelm-Bjorkman.

Både Hjelm-Bjorkman og Turunen understregede, at der er behov for et ’paradigmeskifte’ i sundhedssektoren.

”Vi er vant til at det er en højtuddannet læge, der fortæller os, om vi er syge, og nu er det en hund, vi normalt holder som kæledyr. Men hunde har et stort potentiale, som hele verden kan drage nytte af i disse tider,” konkluderede Hjelm-Bjorkman.

Læs også 

 

 

Seneste nyt

Generalsekretærens udtalelse om COVID-19