Pris gives til “The last wish was to be eaten” og 6,000 spiser festmiddag af “spildt” mad

0
426
MG 8259 Foodwaste copenhagen

 MG 8259 Foodwaste copenhagen

FN’s nordiske og baltiske annoncekonkurrence Think.Eat.Save blev bragt til ende ved det største arrangement for at skabe opmærksomhed om problemet i Danmark på Rådhuspladsen, hjertet af den danske hovedstad.

Generalsekretæren for det Nordiske Ministerråd, Dagfinn Høybråten overrakte førstepræmien, det Nordiske Ministerråds Pris på 5,000 Euros til den 26 årrige lettiske grafiske designer Marta Zarina-Gelze. Hendes vindende annonce ”The last wish was to be eaten” stod på en fremtrædende plads på Nordisk Ministerråds stand på Rådhuspladsen, som blev styret af Michael Funch og også viste et udvalg af de bedste annoncer fra konkurrencen.
Arrangementet på Rådhuspladsen, ’United Against Food Waste’ var Europas første arrrangement, hvor alle fra forskellige dele af fødevarerproduktionen var repræsenteret: Landbrug, industri, fødevareservice, detailvirksomheder såvel som NGO’er, forbrugere og politikere. Arrangementet blev afholdt på initiativ af den danske forbrugerbevægelse mod madspild Stop Spild Af Mad, under den internationale FUSIONS-paraply.

“Arrangementet er en ny positiv tilgang til problemet – og et nyt greb på kampen mod madspild”, fortalte en glad Selina Juul Nyhedsbrevet. ”Der var gode best practice-eksempler fra hele fødevarekæden, tips og råd til forbrugere. Arrangementet inspirerer, underviser, inkluderer, samler og opmuntrer folk til at starte en kamp mod madspild i deres egne hjem. Det er på tide at vise, at vi alle er en del af løsningen.” 

6,000 mennesker fik mad lavet af gratis, veltilrettelagt, lækkert overskudsmad, som ellers ville være blevet smidt ud.
Signe Frese, repræsentant for COOP fortalte Nyhedsbrevet, at arrangementet vil blive fulgt op af konkrete handlinger. ”I Danmark smider vi 540,000 tons mad ud hvert år, og det er noget, vi gerne vil gøre noget ved og vi starter med at målrette det de 40,000 bananer, som vi smider ud hver uge.”

Frese fortæller, at forbrugere undgår enlige bananer og foretrækker at købe dem, der sidder sammen i grupper. ”Det er en af grundene til, at vi smider de titusinde bananer væk hver uge, og vi håber, at forbrugerne vil agere anderledes, når de bliver gjort opmærksomme på det.”
De mange annoncer med bananer, som blev sendt ind til Think.Eat.Save Nordic Baltic-annoncekonkurrencen har allerede vist, at kreative mennesker kender til problemet.

EU har allerede erklæret krig mod madspild og det svenske medlem af Europa-Parlamentet Anna Maria Corazza Bildt har kørt en kampagne i Sverige mod madspild, som, med sit navn – Basta til madspild – ærer hendes italienske rødder. Hun siger, at det hun godt kan lide ved Think.Eat.Save-annoncekonkurrencen er det faktum, at det er et grænsekrydsende initiativ.

”Det er generelt et meget stærkt budskab, som jeg tror, har en god chance for at nå frem til forbrugerne. De er tydelige i deres budskaber om, hvad prisen for madspild faktisk indebærer miljømæssigt, socialt og økonomisk,” siger Corazza Bildt. 

Inspireret af succesen med ’United Against Food Waste’ vil Selina Juul tage det et skridt videre. ”Dette er kun starten, for arrangementet har allerede fået international opmærksomhed og mediedækning – og planerne om fremtidige internationale ’United Against Food Waste’-arrangementer er allerede i gang.”

Forhåbentligt har hun Anna Maria Corazza Bildts telefonnummer, siden det svenske medlem af Europa-Parlamentet planlægger en ny kampagne. ”Næste skridt er at forsøge at få en national kampagne i Sverige, ligesom den, der blev lanceret i Storbritannien, som hed ”Love food, hate waste!”,” sagde Corazza Bildt.

Det lyder meget som om, vi i Norden kan være United against food waste.